Atlanten - 01.01.1911, Page 174

— 402 —
essant Lys over Kong Valdemar og hans Interesser. Selv har
Olaf for den af ham oprettede Skole paa Island forfattet et
grammatisk-retorisk Skrift om Talens Figurer og Ejendommelig-
heder. I Indledningen kommer han til at omtale det gamle
Runealfabet og i Anledning deraf siger han kort og godt: »Disse
Stave [Runetegnene] og deres Betydning compilerede min Herre
Valdemar Dankonge i en fyndig Sætning saaledes«, og saa an-
føres en Sætning, ogsaa skreven med Runetegn. Dette er ganske
interessant og viser det fortrolige Forhold mellem Kongen og
Olaf. I øvrigt kan vi sige, at »Reflektionerne her gør sig selv«.
Men det er ret morsomt, at vi her fra Island faar en dansk
Sætning fra Aaret 1240.
Det 13. Aarh. er i flere Henseender en Tilbagegangstid for
Islænderne. F. Eks. holdt de nu op med at gøre Udenlands-
rejser paa egne Skibe, og Handelen paa Island kom nu helt paa
udenlandske Hænder. Fyrstedigtningen forstummer — og For-
bindelsen med Danmark hører for lange Tider op I al Fald
hører vi intet derom. At Islændere lejlighedsvis, f. Eks. som
gennemrejsende Pilegrimme, besøgte Danmark, er vist givet.
Men Island, der havde underkastet sig den norske Konge, kom
i direkte Forbindelse med Danmark ved Foreningen af Norge
med dette Land 1380.
I et islandsk Haandskrift fra 1665, skrevet af Præsten Gissur
Sveinsson, findes mange ret ejendommelige Digte eller Viser (saa-
danne findes ogsaa i andre og yngre Haandskrifter). Man behøver
ikke at fordybe sig ret meget i dem for at opdage, at vi her
har med Gengivelser af danske Folkeviser at gøre — et over-
maade interessant Fænomen. I alt har man paavist op imod
80 saadanne; deraf er 66 udgivne af Sv. Grundtvig og Jon Sig-
urSsson under Titlen Islenzk fornkvæSi. Af disse er der dog
nogle faa, der er originale, islandske Efterligninger med hjemlige
Æmner.