Atlanten - 01.01.1911, Síða 176

— 404 —
enkelte lærde Mænds litterære Stueprodukter; saa var de sikkert
bleven anderledes, men at de er, som Grundtvig ogsaa rigtig
indsaa, en folkelig Gengivelse efter hørte Viser. Men af
hvem hørte Islænderne dem da? Svaret er let at give. Allerede
1382 blev en dansk Mand viet til Biskop til Skalholt, og i de
følgende Tider, det 15. Aarh. igennem, hører vi gentagende Gange
det samme; ogsaa verdslige Stillinger blev nu og da besatte
med danske Mænd i Løbet af det nævnte Tidsrum. Med dem
fulgte, som det ogsaa udtrykkelig anføres, en Del »Svende«
og jeg tror ikke man tager fejl ved at slutte, at det er disse,
der har været Hovedformidlerne af de danske Folkeviser paa
Island; de har moret sig deroppe ved de hjemlige Danse, og de
dertil knyttede Viser, sunget dem, og Indbyggerne har lært dem
af dem, men overført dem til deres eget Sprog. Denne Over-
føring er i det hele godt gjort, Sprog og Fremstilling er for-
bavsende god — til Trods for de antydede Danismer eller dansk-
islandske Ord og Ordformer. En Autoritet som Dr. Ernst v.
der Recke har om den islandske Viseoverlevering udtalt, at
den »maaske staar højest af alle«, navnlig naar der henses til
visse, nærmere angivne Viser, »men,« tilføjer han, »et uafgjort
Spørgsmaal bliver det ofte, hvor meget af Tekstens Fortrin der
skyldes Folkets eget høj poetiske Naturel«. Jeg maa tilstaa, at
da jeg først læste disse Ord, nærede jeg en stærk Mistanke til
den deri udtalte Mening, men en indgaaende Beskæftigelse med
Viserne har belært mig om, at de indeholder et rigtigt Grundsyn.
Hvis nu de islandske Folkeviser var en nogenlunde ordret
Gengivelse af de danske Originaler, vilde det være uvurderligt
for de danske Folkeviser selv og deres Tekst (thi saa vilde vi
komme c. 100—150 Aar tilbage for det ældste danske Folkevise-
haandskrift fra 1550); omkr. 20 af de islandske Folkeviser er
ikke genfundne blandt den danske Viseoverlevering, og mange
eller de fleste afviger betydelig fra de danske; ikke én kan
siges at være en ordret Gengivelse. Ja, der er positive Beviser
for, at ikke alle de islandske Viser er blot nogenlunde frie
Gengivelser. Flere af dem — jeg skal straks vise ét Eksem-
pel — er aabenbart islandiserede, bevidst eller — maaske
snarest — ubevidst omdannede efter islandske Forhold
og Forestillinger. Dette maa i ethvert enkelt Tilfælde paa
det nøjeste undersøges. Ikke desto mindre maa det dog vistnok
siges, at de fleste er ret gode Gengivelser af Originalerne; men