Atlanten - 01.01.1911, Blaðsíða 177

— 405
de kan være undergaaede Ændringer og Forvanskninger i den
lange Tid, der gik indtil de blev optegnede. Den oprindelige
Sammenhæng kan være gaaet tabt paa enkelte Punkter, Mo-
tiveringen ændret o. s. v. Jeg skal i saa Henseende nævne et
Eksempel. I den smukke Hildebrandsvise optræder en Hest
og en Ravn, der hver paa sin Maade hjælper Hildebrands fangne
Søster i hendes Nød. Af den danske Folkevise fremgaar det,
at Hesten og Ravnen er hendes forgjorte Brødre, i den islandske
Vise er Hesten en forgjort Kongesøn, der, efter ved hendes Kys
at være bleven befriet for Forgørelsen, formentlig har skullet
ægte hende. Den Slags Forandringer er der sikkert flere af.
Denne islandske Visedigtning har strakt sig over et længere
Tidsrum. Der har derfor kunnet danne sig et Antal af Vers,
der er blevet et fast Forraad, der kunde anvendes, hver Gang
den samme Situation gentog sig, dette tildels efter danske For-
billeder. Og den har, hvad der var rimeligt, affødt en rent
islandsk Digtning, Viser, hvis Æmner er hentede fra hjemlige
Sagaer og Sagn. Men disse er dog forholdsvis ret faa (saaledes
en Vise om Gunnar).
Gengivelsen er mange Gange fortræffelig, frisk og klar og
levende, og Tonen retter sig udmærket efter Indholdet; snart —
og oftest dette — er den dyster og alvorlig, snart legende og
lystig. Fremstillingen er kortfattet og kærnefuld, al Udenoms-
snak holdes fuldstændig borte, og der findes lidet eller intet af
de ofte ulidelige Gentagelser og Versvariationer, som navnlig de
færøske og norske Folkeviser lider af.
Alle Folkeviser har Omkvæd; saaledes ogsaa de Heste af
de islandske (hvor det ikke lindes nu, er det tabt). Men kun
i et Par Tilfælde genfindes det samme Omkvæd i de tilsvarende
danske Originaler. Sagen var, at Omkvædet var noget løst, og
det samme Omkvæd kunde bruges til tiere Viser. Det skulde
helst staa i Forbindelse med Visens Indhold, give dens Grund-
stemning til Kende eller pege paa Hovedsagen i dens Æmne.
Dette er gennemgaaende Tilfældet.
[Her blev et Par Viser geimemgaaede nærmere.]
Denne Overførelse af Folkeviserne til Island har været af
stor Betydning. De ydede Islænderne en velkommen Afveksling
m. H. t. deres Litteratur. Og de var aabenbart glade ved at
faa en saadan. Da den ret rige Oversættelseslitteratur (fransk-
engelske Ridderromaner) opblomstrede i Norge ved Hakon den
37