Atlanten - 01.01.1911, Síða 193

— 421 —
Splintren af Isen ved dens Rand, denne Helvedeskoncert derude,
som aldrig vilde høre op, forvirrede Sanserne og foregøglede
dem, at alt var i Bevægelse.
Wegener og Larsen vendte sig indad mod Dalen for at følge
Vigfus og mig, som de øjnede længere inde.
De kom dog ikke saa langt. Broen over III Spalte var
styrtet sammen, og Spalten var nu dobbelt saa bred som før;
det var umuligt for Wegener at slippe over, og Larsen vilde ikke
forlade ham, saa de maatte blive, hvor de var.
Kort efter kom Vigfus og jeg tilbage. Medens nu Vigfus
og Larsen gik ind i Hestestalden, der dels var hugget ud i Isen,
dels var bygget op af Tømmer, Proviantkasser og Sejldug, blev
Wegener og jeg staaende ved Teltet og fulgte opmærksomt Kalv-
ningen.
Den larmende knitrende Musik varede ved. Snart tabte
den sig i det fjerne som et lokkende Diininuendo med dæmpede,
afbrudte Trommehvirvler, snart nærmede den sig atter som et
voksende, brusende, truende Crescendo, der næsten tog Vejret
fra os.
Vi kunde se, at den nærmeste Del af Fjorden derude var
opfyldt af nydannede Isfjelde og Kalvis. En mægtig Ismasse
kom væltende fra venstre til højre, 200 Meler foran os. Den
fulgtes af den sædvanlige bragende, brusende Lyd af de knuste,
nedstyrtende Masser og af Vandet og Isen, der sprøjtede op
foran Isfjeldet.
Det skjalv i de andre Fjelde; de vaklede, dinglede, tabte
Balancen. Vi saa det vel ikke; men vidste det dog — vi havde
lært at tolke Jøklens Orkestermusik.
Hvorhen vi vendte os, mødte vi Spor af en truende Øde-
læggelse. Vor Teltskodse var knust og bestod nu nærmest af
en Samling Isblokke, hvoraf en Del var bievne paa deres op-
rindelige Plads, medens andre var styrtede sammen og havde
revet en stor Del af vort Gods med sig. Instrumenter, Kasser
og Fourage laa nu dernede nogle Meter under os, tildels fastklemt
i den sammenstyrtede Is.
Den sydvestlige Del af vor Skodse var sprængt fra og var
sunken ned i en dyb Spalte, hvis Rand nu var 1 Meter fjernet
fra Hestestalden. Den sydvestlige Isvæg i Stalden var ramlet
sammen og de 15 Proviantkasser der var benyttet til at forhøje
Væggen, var styrtede ned. Underligt nok var ikke en eneste