Strandapósturinn - 01.06.2011, Síða 155

153
der, som af indsluttede copie af suspensionen nærmere kand
erfahres, og som den af mig pro officio og ifölge hands excellence
h. stift-amtmandens til mig ergangne skrivelse, er giort, saa udfor-
drer nödvendigheden at paa kongens vegne moed bem(el)te
sysselmand action vorder anlagt, og da de nærmeste grænsende
sysselmænd til Strande syssel enten ansees interesserede eller be-
byrdede med andre sager, som ligeleedes angaae meerbem(el)te
sysselmand, saa er jeg foraarsaget paa embedes vegne, at forordne
og beskicke h. sysselmand til actor moed sysselmand Haldor Ja-
cobsen udi de sager som suspensionen ommelder, og befale
hannem at indstævne sagerne for næstholdende laugtings ret, og
paa det hand grundig kand vorde underrettet om deris sammen-
hæng, saa fölger sysselmand Jacobsens egen angivende, at een til
schlaveriet dömt tyv ved navn Haldor Asgrimsen opholdte sig i
Strande syssel som hand loed uantastet, og begærte jeg vilde con-
sentere udi handz forblivende i sysselet, men hand fik tvertimoed
ordre at antaste ham og indstævne sagen til laugtinget, forsömte
det, og ansögte stiftamtmandens fritagelse derfore, men fick svar
af samme jndhold som mit, men det var Jacobsen ligesaa ueffter-
retlig, har saa knegten omstrippet sysselerne.
2° Blev sysselmanden udi aaret 1762 dömt til 3de 40 lod sölvs
böder, til dehling med kongen og sagsögeren udi en slagsmaals
sag, og endskiönt hand transigerede med contra parten, saa for-
böd loven mig at eftergive kongens anpart deraf, og da den icke
blev betalt, giorde hand sig ugyld at staae i nogen ret, fölgelig at
betiene dommer embede. Atter samme aar blev hand dömt til 30
rds. böder, fordi hand for retten hafde giort allarm moed sætte-
dommeren, og overfaldet een af tingmændene med hugg for
retten. Begge disse domme ere til dato usvæckede.
3° Udi aaret 1763 blev sysselmanden tilförte 2de delinqventer
ved navn Eivinder Jonsen og Halla Jonsdatter, som havde lagt i
skiul i et ödefield i hands syssel, ernæret dem af tyverie, og hun
der födt eet barn til værden, som blev fundet dödt under een
steen udenför den huule de opholdte sig udi. Vel blev de dömte
af sysselmanden til at miste deris huud, og arbeide i tugthuset
deris livstid, men sagen blev dog icke af hannem indstævnt til
hoyere ret, men delinqventerne sadte paa frie foed, hvilket da jeg
fick efteretning om befalede offentlig for laugtinget saavel ham