Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Side 60

indskud, og er tilbøjelig til at tro at det ikke er det eneste9. Modernise-
ringen af sproget i prologen og slutkapitlerne af Håkon Håkonssons saga
kunne desuden give læseren mistanke om at også Peder Claussøns mere
end tredive år gamle oversættelse kunne være bearbejdet i sproglig hen-
seende. De forskere der har behandlet oversættelsen har imidlertid valgt
at lade Worms ord stå til troende og at betragte teksten i hans udgave
med fradrag af de ovenfor omtalte tillæg som identisk med teksten i det
manuskript som Worm fik fra Lista10, og som således omfattede konge-
sagaerne indtil 1177, Sverris saga (efter Mattis Størssøns oversættelse),
Boglunga sogur (oversat efter et tabt håndskrift) og Håkon Håkonssons
saga (oversat efter et tabt håndskrift, hvoraf der dog synes at være be-
varet et enkelt blad11). Nye manuskriptfund er da også det eneste der
endeligt ville kunne bekræfte eller afkræfte mistankerne om at Worm
har ændret mere ved teksten end han vedgår i fortalen (se dog nedenfor,
s. 59-61).
I Uppsala Universitetsbibliotek (Rååfska samlingen M. 9) findes der et samlings-
bind, som indeholder et defekt håndskrift af Olav den helliges saga i Peder Claus-
søns oversættelse, indbundet mellem to trykte skrifter, der ligeledes er på dansk12.
Håndskriftet er efter skriften at dømme fra det 17. århundrede, og samlingsbindet
har tilhørt en skånsk præst, Hans Cronlilius13, hvis navn eller navnetræk findes på
alle dets tre dele - på de to trykte værker fulgt af årstallene 1687 og 1683 - og
desuden på bindets forside.
Håndskriftet, som har to store lakuner, svarer til den trykte udgave af Peder
Claussøns oversættelse s. 181,1-224,11, 232,15-242,12 (se nedenfor), 310,18-314,32.
Det kan imidlertid ikke være en afskrift af denne, idet det flere steder har en rig-
tigere tekst. De vigtigste eksempler er følgende (der henvises til StOH, jfr. neden-
for, s. 48 ff.):
PCI 195,11 300.J ijM Rååf 9, jfr. StOH 86,10-11 .xx. hundro&.
PCI 202,20 efter Torgoud] + och fant hannem i de Suenske Skiær oeh hånd
slog Torgoud Rååf 9; jfr. StOH 122,9-10 eptir Porgauti. oe hittvz )>eir i Svia-
sceriom oc baur5vz. Par feli Porgautr.
PCI 211 (trykfejl i pagineringen: 214),14 100 Mand] CCC Mand Raåf 9, jfr.
StOH 149,6 .ccc. manna e5a fiogur.
PCI 214,21-22 deris Konger] deris Konge Rååf 9, jfr. StOH 158,3 konungi
sinom.
PCI 216,4 til Kongen] for Kongen Rååf 9, jfr. StOH 161,11 fire Olaf konung.
PCI 222,23 vilie] god vilje Rååf 9, jfr. StOH 196,5 gobvilia.
8 Saml. Skr. af Peder Claussøn Friis, s. Ixxii.
10 E.E.Johnsen, op. cit., s. 161; Knut Helle, Omkring Bgglungasggur, Bergen 1958, s.
12-13, 36-37.
11 L.Holm-Olsen i Maal og Minne 1954, s. 91—103.
12 For oplysninger om dette håndskrifts eksistens og proveniens takker jeg mag. art.
Jon Samsonarson.
13 Lunds stifts herdaminne, utg. av Gunnar Carlquist, ser. II (Biografier), bd. 7, 1959,
s. 544—46.
46