Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Síða 100

handler alle samme tema, kontrasten mellem før og nu; i fiskerens
strofer mellem hans beskedne tilværelse som fisker og hans gloriøse
fortid som kriger, i kongens og t>j65olfs mellem deres kampe med dan-
skerne og deres fordums bedrifter i »Serkland« (Afrika). Stroferne har
desuden det formelle lighedspunkt at de, som det udtrykkes i F, har
»eitt nidrlag ok eina hvild«: fjerde linje (hvild)s ender på -en pat var
skgmmu, ottende linje (nidrlag) på -en pat var Igngu (el. fyrir lengra).
Fire af stroferne er fælles for F og Msk. (med mindre afvigelser), medens
de to redaktioner hver for sig indeholder to strofer der ikke findes i
den anden; prosaen der forbinder stroferne er helt forskellig i de to
redaktioner: kongen og t’joholfr træffer én mand i Msk., i F derimod
tre; fiskeren hedder i begge redaktioner Dorgils (-gisi), men har i F til-
navnet hastadi (hå- ?), og det fortælles dér om ham at han var ikyniadr
af peim bæ er heitir Hastodom i Noregi. hann var fostri Haralldz konvngs
Sigvrdarsvnar«; en strofe som i F tilskrives DjoQolfr, digtes i Msk. af
fiskeren, etc.
De to redaktioner af denne pdttr er så forskellige at der næppe kan være
skriftlig forbindelse mellem dem; stroferne synes nedskrevet i to omgange
efter mundtlig tradition og prosaen forfattet særskilt til hver af disse
optegnelser; utvivlsomt med nogen støtte i den »Begleitprosa« som må
have fulgt stroferne i den mundtlige overlevering (det eneste sted hvor
der er en ordret overensstemmelse mellem de to redaktioner i prosaen
er betegnende nok i kongens åbningsreplik: »Kanntu ngkkut (at) yrkja ?«)9.
Påttr’en om Dorgils fiskimaQr er imidlertid tydeligvis en senere til-
føjelse i F. Den står på bl. 54v i håndskriftet, efter Harald hårdrådes
saga, der ender øverst i første spalte. Olav kyrres saga begynder først
på bl. 55v, dvs. at den sidste halve spalte på bl. 54 og hele bl. 55r står
blanke. Skriften og ortografien i påttr’en afviger noget fra både det fore-
gående og det efterfølgende. Skriveren har altså i første omgang ladet
næsten fire spalter stå ubeskrevne efter Haraids saga har8rå8a, utvivl-
somt med den hensigt senere at indføje nogle pættir som han vidste
hørte til Magnus den godes og Harald hårdrådes sagaer, men som han
8 Ordet hvild forekommer ikke i andre kilder i denne betydning, men er umiddelbart for-
ståeligt som betegnelse for slutningen af første halvstrofe, når man gør sig det billede
klart der ligger i anvendelsen af ordene upphaf og nidrlag: henholdsvis den handling at
løfte en byrde (= strofen) op og at lægge den ned igen.
9 Efter at dette var skrevet har Bjarne Fidjestøl publiceret en afhandling, Tåtten om
Harald Hardråde og fiskaren I>orgils, Maal og Minne 1971, s. 34-49. Også Fidjestøl mener
at denne pdttr er »eit etter måten klårt døme på ulike munnlege utformingar av ein felles
kjerne med følgjeprosa omkring nokre skaldestrofer«. Tilnavnet hastadi (hå-) i F vil
Fidjestøl dog helst forklare som opstået ved en læsefejl af verbalformen hastadi i et forlæg
der har haft en lignende tekst som MskMS og YFlb: »ok heiti ek Porgils; kastadi sidan
fiskikuflinum* (MskFJ 250,5-6).
86