Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.2005, Page 87
AM 162 A 8 fol
77
<a/> er særdeles frekvent og bruges for flere fonemer (jf. afsnit 2.2.).
Førstekomponenten har hals og andenkomponenten er tydelig åben.
Af ligaturer der betegner mere end ét fonem, optræder <a)+<N) (én
gang ved linjeudgang i lv.7-8, ‘maN|[hn]ng’), <g)+<r) (én gang ved lin-
jeudgang i 6r.7, ‘drengr’) og <f)+<t> (altid skrevet som ligatur, første-
komponenten har aldrig underlængde). Desuden er der muligvis tale
om ligatur af <h)+(f) i ‘hanT 8v.l6, men det kan ikke afgøres om der
står ‘fi’ eller ‘h\
Af kapitæler forekommer (g), (n) og <r).14
<g> er ganske frekvent og bruges dels som betegnelse for /gg/ (x45,
fx ‘byGva’ 2r.31) og dels i former af propr. Grimr (x8, fx ‘Gr/m’ 3r. 11).
Som ved (G) sluttes hagen oftest med et sving opad.
<n> optræder ligeledes hyppigt og betegner med undtagelse af ‘hoN’
5v.4 altid /nn/ (fx ‘meN’ 2r.9 og ‘iN’ 2r.24). Størstedelen af de 75 belæg
er former af sb. madr. Tegnet har samme form som den ene af varian-
terne af (N), nemlig kapitælform med en næsten vandret tværstreg og
underlængde på andet skaft.
<r) forekommer også ofte. I 63 tilfælde betegner det /rr/ (fx ‘feR’
2v.l4).151 to tilfælde bruges det for /r/ i initialstilling i proprier (‘Ragn-
ar’ 3r.35 og ‘Ragnhilldt’ 3v.l), og i 11 tilfælde for <r) i andre stillinger
(‘f>eiR’ (xlO, fx 2v.32) og ‘fyR/r’ (xl, 2v.l8)).
Det unciale (s), der også kan tolkes som en kapitæl, bruges som alle-
rede nævnt særdeles sparsomt og kun i fem tilfælde for /ss/. Alle disse
eksempler (jf. afsnit 2.2.) optræder imidlertid i finalstilling, en stilling
hvor /s/ også hyppigt (x90) skrives <s>.
Tegnene <a, e, i, o, ø, v, æ, a/> kan være forsynet med accentstreg. Om
brugen af denne, se afsnit 2.2.
Af interlineære alfabettegn forekommer <a>, <e>, <‘>, <M>, <N>, <°>, <r>,
O. O og C).
Abbreviaturen <a> bruges x9 for ‘va’ (fx ‘sva’ 3r.4, ‘qva5’ 7v.l2), x5
for ‘ra’ (fx ‘fra’ 3r.22, ‘fram’ 4v.5 og ‘vetra’ 3v.29)16 og i kontraktioner
af genitivformen manna og verbalformen/ara (fx ‘mava’ 2r.7 og ‘fara’
14 Desuden finder man i to tilfælde (ved linjeudgang) det “knækkede /”, der både kan
tolkes som en ligatur og en kapitæl (her og i teksten transskriberet ‘11’), nemlig ‘fkalla’
5v.35 og 6v.l6.
15 Herunder fire eksempler med ‘fi5ai(’ (fx 3v.2). Ud over de nævnte 63 eksempler finder
ntan i fem tilfælde Y/r’ (=/err/, fx ‘hvent’ 6r.4).
’ Desuden muligvis i ‘(vandheims’ lr.23, ‘franjtveingiar’ 5r.l7 og ‘fram’ 5v,13, men ab-
breviaturen er usikker, og der kunne være tale om <“), som dog ellers ikke anvendes.