Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.2005, Page 199
AM 162 A ft fol
189
Foruden (.) anvendes der som interpunktionstegn to gange (lv.l og
2v.l6) det såkaldte punctus elevatus, <:>, som i begge tilfælde markerer
overgangen mellem to halvstrofer.11
3.2. Ortografi og sprog
De følgende kommentarer af ortografisk og sproglig karakter skal som
de palæografiske bemærkninger primært tjene som pejlemærker for da-
teringen af fragmentet, hvorfor der langtfra er tale om en fuldstændig
beskrivelse.
I forbindelse med vokalsystemet og dets grafiske manifestation kan
især det følgende bemærkes.
Som forventet er der ingen spor af distinktionen /å/:/ø/. Bemærk dog at
præt.pl. af vera (våru) i udskrevne former optræder med (o) (‘Voio’ lv.33,
2r.7, 2r.l2). Da man ellers ikke finder eksempler på andre betegnelser end
(a, å) for /å, g/, kunne (o) i disse tilfælde tænkes at afspejle en ældre orto-
grafisk praksis, men det synes rimeligere at regne med /o/ i disse former.12
Der er heller ingen spor af distinktionen /g/:/ø/. Dette indikeres di-
rekte af brugen af (a/) som betegnelse for begge fonemer og indirekte af
brugen af (g) for såvel ældre /ø/ som /ø/. Det kan bemærkes at /g/ ude-
lukkende skrives <a/>13 - dette gælder i øvrigt også for andenkompo-
nenten i den labiale brydningsdiftong.14 Da der bortset fra de tre mulige
tilfælde med pron. nekkverr (‘nockoiom’ 3r.9, ‘nockoiN’ 4r.35 og ‘nock-
our’ 4v.37) aldrig anvendes (o) for ældre /g, ø/, synes det ikke urimeligt
at regne med /o/ i første stavelse i disse pronominalformer. Bemærk at
vb. gøra altid skrives med (ey), og det samme gælder for sb. (-)gørd
(‘fgttar geyrø’ 3v.22, 4r.7-8, ‘gcyrcV 4r.37, 4r.38) mens ørgrynni både
skrives ‘eyrgryNi’ lv.34 og ‘a/rgryNi’ 4v.30. Med tanke på hvorledes
ældre /ø/ ellers manifesteres, afspejler betegnelsen (ey) formentlig /ey/
i tilfældene med ældre /ø/.
" I et enkelt tilfælde (2v.20) synes (;) anvendt som interpunktionstegn (tolket således i
Svensson 1974: 177,179), men der er sandsynligvis tale om et (.) og en fejlagtig streg (jf.
stregens lave placering).
12 Hermed menes vel at mærke ikke at /vo/ skal betragtes som resultatet af den yngre,
generelle udvikling af /vå/-forbindelsen, men derimod at formerne er opstået ved analogi
(jf. sideformeme voru/voru i moderne islandsk), jf. fx Stefan Karlsson 1983: lxvi, lxx og
Haraldur BemharSsson 1999: 129-30.
13 Den parentetiske bemærkning i Hreinn Benediktsson 1965: 65 om at /q/ også skrives
(av), er ikke korrekt.
14 En bemærkelsesværdig praksis man vist ellers kun finder hos hånd B i GKS 1009 fol.