Bibliotheca Arnamagnæana - 01.06.2005, Page 219
Stockholm Perg. 4:o nr. 7, bl. 57r-58v
Udgivet af Michael Chesnutt
1.
Stockholm Kungl. biblioteket (isl.) Perg. 4:o nr. 7 er en defekt 1300-
talsmembran på nu 58 blade (siglum: S7), der til slut indeholder
åbningskapitleme af Egils saga i en tekstform, som af Finnur Jonsson
og Jon Helgason henføres til B-redaktionen og af sidstnævnte karakte-
riseres som i almindelighed bedre end teksten i den noget yngre Wol-
fenbiittel-kodeks (EgFJ, fortale s. xix-xx, xxm; JH 1956 s. 111). Da den
trykte katalog over de islandske håndskrifter i Stockholm blev forfattet
af Vilhelm Godel, var S7 indbundet “i halffranskt band” - hvad det
også er nu godt 100 år senere. Bogen er beskåret, specielt kraftigt for-
oven og til siderne, og måler ca. 22.5 x 16 cm (jf. KatKBSth s. 45-47,
nr. 19). De første ni blade indeholder KonråSs saga keisarasonar (be-
gyndelsen mangler) og er skrevet vekselvis af to forskellige skrivere =
hånd I-II. Det øvrige håndskrift, omfattende i alt 49 blade med Egils
saga-fragmentet på de to sidste, skyldes en tredje - efter Gustaf Ceder-
schiolds vurdering særdeles velskolet - skriver = hånd III; foran Egils
saga står Hrolfs saga Gautrekssonar (begyndelsen mangler), Jomsvlk-
inga saga, Åsmundar saga kappabana og Qrvar-Odds saga. Tekstfladen
er hele vejen igennem enspaltet med 35-36 linjer pr. side hos hånd III,
1-2 linjer mere hos hånd I-II; der ses linjeprikning ved bladenes yder-
kanter, undtagen hvor beskæringen har været særlig hårdhændet.
S7 er nået til Stockholm ad ukendte veje. Det kan tidligst påvises dér
i slutningen af 1600-tallet, hvor det vistnok optræder, omend med
unøjagtig indholdsangivelse, som “Rolf Gotrikssons Saga, sine initio
etc. ofwer alt 9. [siej Sagor, Ms. på membr. in 4:to”, dengang opstillet
som nr. 25 “J andra Afdelningen i Muren på femte Hyllan” ifølge den i
1693 udarbejdede liste over Antikvitetskollegiets samlinger (Godel
1897 s. 287, 289). Først ankommet til Stockholm blev S7, her under be-