Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.1938, Side 17

Indledning.
Hovedhaandskrifterne.
De to hovedhaandskrifter betegnes A og B; det sidstnævnte er imid-
lertid defekt, og der benyttes da en afskrift, som betegnes B1.
A = Gl. kgl. sml. 1005 íol (Flateyjarbók), spalte 381—82, skrevet
af Jón Þórðarson ca. 1390 (hele haandskriftet er som bekendt begyndt
1387 og sluttet 1394). ísleifs þáttr er her indsat som et særskilt kapitel
blandt en række interpolationer i sagaen om Olaf den hellige; efter
interpolationens plads skulde Isleifs mode med kong Olaf have fundet
sted allerede ca. 1020, hvilket historisk set er umuligt. Da þáttr-en
blev indsat i det store sagaværk, er ordlyden i begyndelsen sikkert
blevet ændret (ordene »Þat er nú þessu næst at segja...«), og et par
bemærkninger, som paa grund af den foregaaende tekst var overflo-
dige, er blevet slettet (se v. 1. 214-5). Ogsaa B’s slutningsbemærkning
»lyktum vær hér þessa rœðu« kan være oprindelig, men udeladt i A.
B = AM75c íol nr. 5. Her findes levninger af en islandsk perga-
mentscodex i lille format, fra 15. aarh. Arne Magnusson noterer paa
en vedlagt seddel »Ur Olafs Sógu Helga feinged fra Islandi 1715«. Der
er 15 bevarede blade og bladstumper. Bl. 1—9v staar brudstykker af
Óláfs þáttr digrbeins (vil blive udgivet i Den store saga om Olav den
hellige ved O. A. Johnsen og Jón Helgason s. 727—35). Umiddelbart
derefter (bl. 9v—10) folger nærv. þáttr, med stor initial, men uden
overskrift; bl. 10, som er slidt og vanskeligt at læse, slutter nærv.
udg. 231, og resten mangler. De sidste 5 blade (11—15) indeholder styk-
ker af Fóstbrœðra saga (trykt i Björn Þórólfssons udgave s. 232—5).
Naar Arne Magnusson har bestemt denne codex som dele af Olaf den
helliges saga, er dette uden tvivl urigtigt; hvad der har fort ham paa
vildspor er den omstændighed, at Óláfs þáttr digrbeins er optaget i
nogle interpolerede haandskrifter af sagaen, men i AM75e fol har saa-
vel denne þáttr som ísleifs þáttr uden tvivl staaet som selvstændige
stykker.
B1 = Papp. 4to nr. 4, bl. 131—32, overskrift »Af Isleifi byskupi syni
Gyssurar huijta«. Gísla saga, som findes senere i haandskriftet, er ifolge
skriverens oplysning sluttet d. 23. jan. 1636 »j Vatnnsdal j Fliötzhlyd«;
denne saga er skrevet med en anden haand end forste del, hvor ísleifs
þáttr findes, men begge dele er uden tvivl samtidige og horer vistnok