Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.1938, Qupperneq 30

28
HUNGRVAKA
haandskrift). Til slut findes et oprindelig ikke hertil herende brud-
stykke af beretningen om Páll Jónssons drab 1498 (jfr. Annálar 1400—
1800 II 31).
Jón Egilssons uddrag bygger udelukkende paa et Hungrvaka-haand-
skrift, dog saaledes, at der angaaende afvigelser i tidsregningen nogle
gange henvises til »commentarius« o: Arngrímur Jónsson Brevis com-
mentarius de Islandia 1593. Ved slutningen fremhæver JE, at denne
»annal« her er til ende og at han ikke har adgang til nogen bog om
biskopperne (nærv. udg. s. 115). Det er da tydeligt, at det haandskrift,
han har brugt, af bispesagaer kun har indeholdt Hungrvaka. Enkelte
tilfejelser som D har, maa forklares som reminiscenser fra JE’s tidligere
læsning, se v. 1. 7912-13 (Harald haardraade kaldes ‘gullkampur’, jfr.
sagnkongen Haraldr gullkampr— Fornaldarsögur Norðrlanda III, 1830,
s. 592 v. 1. har trykfejlen ‘gullkambr’ — i enkelte haandskrifter af
Sturlaugs saga), 82 nederst (Gretters dodsaar, jfr. Grettis saga kap. 76,
79), 986 (om biskop Jon den hellige, jfr. Jóns saga byskups; oplysnin-
gerne om hans fodested beror vistnok paa lokaltradition).
I et senere, mere selvstændigt værk, Biskupa annálar (trykt i Safn
til sögu ísl. I), omtaler Jón Egilsson ogsaa de ældste skálaholtske bi-
skopper, men meget kortfattet, idet han henviser til ‘den annal jeg
for har skrevet’ o: udtoget i D (Safn I 29). De faa oplysninger, han
giver om dem, synes at gaa tilbage til udtoget, ikke til selve Hungr-
vaka-haandskriftet. I hvert fald stemmer Biskupa annálar paa nogle
punkter overens med D over for Hungrvaka som vi ellers kender den:
Hjalti Skeggjason siges at have boet »á Núpi« Safn I 29, saal. ogsaa
D, v. 1. til 758. Oplysningen er uden gammel hjemmel (Bogi Th. Melsteð:
ísl. saga II 252).
Udtrykket »alla skattbændur« Safn I 307 genfindes i D (v. 1. til 871213),
men ikke i Hungrvaka. Noget lignende gælder sætningen »hvern þeir
kölluðu postula íslands« Safn I 3015 = v. 1. til 1154, jfr. ogsaa Hungr-
vaka-teksten 11511.
Kronologien i Biskupa annálar afviger fra Hungrvaka, men er den
samme som i D anfores med (Brevis) commentarius som kilde. Aars-
tallene er: Isleifs bispevielse 1056 (dette aarstal viser fornyet benyttelse
af Brevis comm., som ogsaa citeres i værket, Safn I 32; i D hedder
det, v. 1. til 791213, at Isleif blev viet 1057, medens Brevis comm. siger,
at han rejste 1056 og vendte tilbage 1057); Isleifs dod 1080 (= v. 1.
til 7916); Gissurs dod 1118 (= v. 1. til 901); Torlaks dod 1133 (= v. 1.
til 976); Magnus dod 1148 (= v. 1. til 10511), og Klongs dod 1176
(= v. 1. til 1141). Naar de i Hitardal indebrændtes antal (Safn I 3013)
opgives som 70, stemmer dette hverken overens med udtoget, som
har 72 (»xij og lx«), eller de andre Hungrvaka-haandskrifter, som har
82 (se 1042 med v. 1.), men derimod med Gottskalks annaler (Isl. Ann. 321).
Hvor flygtigt Jón Egilsson har arbejdet, fremgaar deraf, at han
siger (Safn I 30), at i de tre biskopper, Torlak Runolfssons, Magnus