Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.1938, Side 31

HUNGRVAKA
29
og Klongs tid er det »ekki skrifað hvað þá varð til tíðinda og hverir
menn þá voru«. Selv om han ikke havde haft sit udtog ved haanden,
da han udtrykte sig saaledes, skulde han have husket, at han kun faa
aar i forvejen havde skrevet de i D indeholdte beretninger om disse
biskopper.
Nogen afskrift af D eksisterer saa vidt vides ikke. Naar Jón Sigurðs-
son i indledningen til sin udgave af Biskupa annálar (Safn I 20, 23—4)
omtaler haandskrifter af annalerne med Jón Egilssons Hungrvaka-
udtog som indledning, skyldes dette en forveksling.
B-haandskrifterne.
Nogle aartier senere dukker der to Hungrvaka-afskrifter op paa
Islands anden bispegaard, Hólar. Disse afskrifter er nærbeslægtede,
og som det senere vil blive paavist, repræsenterer de en enkelt tabt
afskrift.
• AM380, 4to (betegnet B1), skrevet paa papir, er det ældste af de
to haandskrifter. Efter Hungrvaka staar her Þorláks saga. Haandskriftet
har oprindelig udgjort en del af en storre codex, hvis andre dele findes
i AM404, 446 og 458, 4to. Af det oprindelige smudsblad, som er bevaret
i 404, kan man folge haandskriftets ejere (jfr. ogsaa Arne Magnussons
bemærkninger herom i de enkelte haandskrifter, trykt i Kálunds kata-
log). Den forste er biskop Þorlákur Skúlason (f 1656), som i 1641 har
ejet haandskriftet, og det er sandsynligt at det er skrevet for ham
netop i dette aar (jfr. en lignende paaskrift i B2, hvor han efter sit navn
har tilfojet aarstallet, da haandskriftet blev bragt i stand). De folgende
ejere er biskoppens son Guðbrandur Þorláksson, saa Jón Jónsson (som
Arne Magnusson i B1 ikke kender, idet han kalder ham Jón »nokkur«
Jónsson), saa 1662 præsten Þorsteinn Jónsson til Eiðar og 1678 dennes
datter Kristrún Þorsteinsdóttir. Arne Magnusson fik haandskriftet fra
Jón Einarsson paa Hólar (f 1707, jfr. Jón Halldórsson: Skólameistara-
sögur 165). Haanden paa denne codex kendes ogsaa fra AM392, 395
og 398, 4to, som ligeledes oprindelig har udgjort ét haandskrift; ogsaa
Jónsbók i Add4882 i British Museum er vistnok skrevet af samme
mand. Det fremgaar af en Arnamagnæansk notits, trykt i Kálunds
katalog ved AM458, 4to, at man kort efter 1700 ikke har kendt haan-
den, idet det fra én side er blevet hævdet, at skriveren var Halldór
paa Sílastaðir (»Sylu-« AM), medens en anden har benægtet dette.
AM379, 4to (betegnet B2) er en af de yngste islandske membraner
som findes. Haanden er, som Arne Magnusson har bemærket, den
samme som paa AM128 fol; ligeledes findes den paa Perg. 4to nr. 12
i Stockholm. Ogsaa her efterfolges Hungrvaka af Þorláks saga, men
det oprindelige forhold var dog omvendt, idet Þorláks saga stod forrest
(se herom en Arnamagnæansk notits, aftrykt i AM’s levned og skrifter
II 160). Efter Hungrvaka staar dateringen »Anno 1654 : 28 : Aprilis«,
og paa smudsbladet har den oprindelige ejer skrevet sit navn: »Thor-