Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.1938, Side 32

30
HUNGRVAKA
lakur Skiila son a bök þessa med rettu. 1654«. Medens denne ejernotits
er bevaret i original, findes de folgende kun i en vedlagt afskrift ved
Arne Magnusson: »Jon Jonsson a Bokina, og vel ad henni kominn. þvi
Gudbrandur Þorlaksson gaf honum h.« (i en vedlagt fortegnelse over
haandskriftets ejere anforer AM denne mand som »Jon Jonsson a
Holum 1675«); »Petur Biarnason a Bokina med rettu, og er vel ad
kominn, Anno 1683«; »þessa bok hefur underskrifudum til eignar feinged
sa ættgófugi hófdinge Petur Biarnason Anno Domini 1688. Gudbrandur
Biórnsson mpropria«; »Lied hefur virduglegur Gudbrandur Biórnsson
Helga Olafssyne þessa bok i umskiptum fyrer adra Sógubok, Anno
1688. Til merkis Helge Olafsson med eigin hendi« (AM tilfojer: »er sidann
var prestur ad Stad i Hrutafirdi«); »Þessa bok á eg underskrifadur og
hefur mier til eignar feinged Gudbrandur Biórnsson a þvi ari 1688.
Magnus Benedictsson«. Haandskriftets forste ejere er altsaa biskop
Þorlákur Skúlason, dennes son Guðbrandur (naturligvis ikke biskoppen,
som Kálund skriver Katal. AM I 594) og Jón Jónsson, altsaa de samme
mænd, som forst har ejet B1. Men derefter gaar B2 andre veje, forst
til Pétur Bjarnason (en sonnesons son af Staðarhóls-Páll, jfr. Bogi
Benediktsson: Sýslumannaæfir II 658 ff), saa til dennes slægtning Guð-
brandur Björnsson (en sonnesons son af Staðarhóls-Páls datter Elín,
jfr. samme skrift I 565, 231), samt endelig til Magnús Benediktsson,
vistnok den i sin tid meget omtalte mand med dette navn (jfr. samme
skrift I 539, 544 ff). Hvorledes Arne Magnusson er kommet i besiddelse
af haandskriftet, oplyses ikke.
C-haandskrifterne.
De ovrige tre haandskrifter, af hvilke to er skrevet af bekendte
skrivere i det vestlige Island, udgor en særskilt gruppe.
AM205 fol (betegnet C1), som indeholder Hungrvaka og andre bispe-
sagaer, er skrevet af Jón Gissurarson. Arne Magnusson oplyser om
dette haandskrift, at ogsaa det oprindelig udgjorde en del af en storre
codex, som han fik fra Þorlákur Þórðarson (biskoppens son, f 1697
22 aar gammel, jfr. Jón Halldórsson: Biskupa sögur I 345, samme:
Skólameistarasögur 164). Andre dele af denne sonderlemmede codex
er AM109 og 215 fol. I haandskriftet findes ved slutningen af Jóns
saga byskups aarstallet 1644, men iovrigt kan dets alder paa den ene
side bestemmes ved skriverens dodsaar 1648, paa den anden side ved
en bisperække, som oprindelig stod efter Hungrvaka, men som af Arne
Magnusson blev flyttet til haandskriftets slutning. Bisperækken, som
for de katolske biskoppers vedkommende hovedsagelig beror paa Brevis
commentarius, slutter nemlig oprindelig med at omtale Brynjólfur
Sveinssons valg, hvilket fandt sted i sommeren 1638. Den er senere
blevet fortsat med folgende udtalelse om biskop Brynjólfur: »lærdaste
madur j Griskre Tungu er til Isands (!) komed hefur frydur hofdyng-
legur og flestum gaffum giæddur, war Biskup 36 Ar«. Samme haand