Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.1938, Qupperneq 34

32
HUNGRVAKA
Breyter þu bragar lut
Borar vt ur Tenor
Dreings hefur brags bang
vid Bassa dregur stortt hlass.
Hungrvaka er i C2 komplet, ingenlunde et udtog som hævdet Safn
til sögu ísl. I 23. Den kombineres med Jón Egilssons Biskupa annálar,
hvis forste meget kortfattede del indtil biskop Torlak den hellige den
erstatter. Der er tilfojet nogle kritiske marginalbemærkninger med
yngre hænder. S. 8, hvor der i teksten tales om Harald haardraades
udtalelser om senere biskop Gissur (831114), er der i margen skrevet
det tilsvarende sted fra »62. cap. j sögu Magnusar kongs Goda«, omtrent
ordret overensstemmende med Fornmanna sögur VI 389.
AM378, 4to (betegnet C3), som kun indeholder Hungrvaka, er skrevet
af Arne Magnussons morfader, præsten Ketill Jörundsson til Hvammur
(t 1670). AM oplyser herom paa en vedlagt seddel: »Þessa Hungrvóku
med hendi Sr. Ketils Jórundssonar hefi eg feinged af modursystur
minne Halldoru Ketilsdottur. Eg liedi hana nockra stund Vigfusa Jons-
syne á Leyrá, og true eg hann lieti hana uppskrifa. Er þar so hia honum
ein progenies þessarrar bokar« (denne afskrift kan ikke identificeres
med den eneste afskrift af C3, som nu kendes, se s. 60).
En gammel Hungrvaka paa latin nævnes i et brev, som Arne Mag-
nusson skrev fra Island til Torfæus 1704 (trykt i AM’s brevveksling
med Torfæus s. 390): »2 blód ur latinskre Hungurvóku gamalli liefi eg
ódlast, og tvó á eg i Kaupenhafn«. Hermed menes uden tvivl det forste
af de i AM386, 4to opbevarede fragmenter af Torlak den helliges historie
paa latin (naar AM skriver, at han ejer to blade i Kobenhavn, er det
fejlhuskning i stedet for ét). Dette fremgaar af AM’s udtalelser andre
steder, se AM’s levned og skrifter II 142—3 og 182; han mener, at
Hungrvaka oprindelig har haft et afsnit om Torlak den hellige, og finder
i det latinske fragment minder om, at det ogsaa har omtalt de tidligere
biskopper i en lignende form som Hungrvaka.
Forholdet mellem hovedhaandskrifteme.
Som allerede antydet, falder de fem haandskrifter, der indeholder
ren Hungrvaka-tekst, i to tydelig adskilte grupper, paa den ene side
B1 og Ba, paa den anden side C1, C2 og C3. Eksempler herpaa findes
paa hver side i nærværende udgave, hvor B og C bruges som fælles-
betegnelse for henholdsvis B1 + B2 og C1 + C2 + C3.
Ved bedommelse af B-gruppen kommer folgende forhold i betragt-
ning:
B1 og B2 har fælles fejl, hvor C-gruppen har det rigtige. Saadanne
er f. eks. Þórodds 7514 (Þorvalds C), fyrri 766 (fjarri C), bað 782 (kvað C),
sá 783 (sá byskup C), á 812 (í C), Seilu 824 (Selju C), ok 834 (er C), Igg-
sagnar- 865 (ÍQgsggu- C), gengr 892 (gengit C), kraum 911 (kngrr C), -faðir