Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.1938, Qupperneq 35

HUNGRVAKA
33
984 (-fari C), en 9810-11 (en hann C), barðisk 1001 (bQrðusk C), -tungur
1021 (-tungu C), Viti 110° (Þat var á degi Viti C), byskupi 1134 (ábóta
C), reyndisk 1145 (reynisk C).
B2 kan ikke være afskrift af B1. Dette fremgaar af en række steder,
hvor B1 har en isoleret tekstform, medens B2 stemmer overens med C.
Eksempler herpaa er: boðorði 772 (boði B2C), í 7914 (at B2C), framr 83°
{farmaðr B2C), hlut skyldi hafa 8612 (hlut B2C), mikit 917 (mikill B2C),
daga 9417 (dggum B2C), Halldsson 9516 (Halls B2C), síðan 9518 (síðar
B2C), bjó 9616 (bjósk B2C), innan lands 10916 (innan B2C).
B1 kan ikke være afskrift af B2. Dette fremgaar af en række steder,
hvor B2 har en isoleret tekstform, medens B1 stemmer overens med C.
Eksempler herpaa er: kynnask 7210 (kynnisk B'C), bréf til 7716—781
(ibréf sitt út til B^C), fQng 787 (tilfQng B'C), segja 8013 (kalla at B^C),
Gili 81° (Giljá B^C), flytja 9010 (veita B^C), á dQgum 925 (um daga B1
C), til 1003 (ok suðr til B^C), er þar var veittr 10214'15 (er menn áttu
þar at drekka B'C), skQruligr 10613 (skgruligr ok algQrr at sér ok ritari
góðr B'C).
Disse tre kendsgerninger viser med sikkerhed, at der til grund for
B1 og B2 ligger en afskrift, som har haft fejl, der ikke genfindes i
C-gruppen. Hvis denne tabte afskrift betegnes *B, er forholdet altsaa
saaledes:
*B
B1 B2
Forholdet er forst paavist af Kahle i en afhandling, Die handschriften
der Hungrvaka, i Arkiv för nordisk filologi XX. Denne afhandling
skæmmes ved forskellige skodeslosheder, fejlagtige læsninger og talrige
ligefrem urigtige og vildledende angivelser. Bl. a. anfores under over-
skriften nibereinstimmungen von 379, 380 gegenuber 205« adskillige
læsemaader, som opgives at findes baade i 379 (B2) og 380 (B1), men
som i virkeligheden kun findes i B2, medens B1 staar sammen med C1.
Ikke desto mindre har Kahle utvivlsomt ret i sin paavisning af, at B1
har flere overensstemmelser med C-gruppen end B2 og altsaa maa
antages at staa den fælles original nærmere. Udgiveren af Biskupa
sögur, Guðbrandur Vigfússon, mente med urette, at B2 burde fore-
trækkes.
Hvad C-gruppens tre haandskrifter angaar, er deres nære indbyrdes
slægtskab ojensynligt, bl. a. ved de lange og efterklassiske overskrifter
721, 11116, men ogsaa ved en lang række læsemaader, der er fælles for
disse haandskrifter i modsætning til B-gruppen og hvoraf nogle er
fejlagtige. Folgende eksempler nævnes: á. . .at 7211 (af. . .á B), sem. ..
Gizuri 7511 (honum. ..Gizurr B), Had(d)ung 8417 (Harðvíg B), ná af
herra byskupi 871 (ná B; fejlen i C er sikkert opstaaet ved en afskrivers
flygtige læsning af de folgende ord at hafa byskup, men han har selv
bemærket fejlen og tilfojet det rigtige bagefter), at kné inn at beini
8813 (at beini B; her er forholdet sikkert det samme, beini er forst blevet
Byskupa sögur.
3