Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.1938, Side 43

HUNGRVAKA
41
en tabt afskrift af B, kan 204 kun have meget ringe tekstkritisk betyd-
ning, da det i forhold til B1 har en række ændringer og uoprindelige
læsemaader. Nogle for 204 karakteristiske fejl er flg.: Þórdísi mangler
7510, feiginz hendi 85°, a hann 8618, um haustit mangler 916, v. nottum
9415, stoduglindur 99°, þotti morgum 10211, nöttum fyrer 1071, aullu
betri lll3, meinlætum þeim er hann hafdi haft og adur fornum ohægindum
1124'5, Hann andaðisk mangler 1131011.
204 tilfojer overskrifter over de enkelte afsnit: »Isleifur Fyrstur Bysk-
up j Skálahollti«, »Gyssur Annar Byskup«, »Þorlakur þrydie Byskup«,
»Magnus Fiordi Byskup«, »Klængur Fimti Byskup«. Efter Flungrvaka
folger Þorláks saga med overskriften »Þorlakur hinn Helgi Siotti Bysk-
up j Skalhollti« og derefter sagaer om andre biskopper.
AM408 c, 4to. Dette haandskrift indeholder en afskrift af to afsnit
af Hungrvaka, 751—9214 (men 89° -syni—921 varð mangler, idet et blad
er gaaet tabt) og 9812—10611. Umiddelbart derefter folger med over-
skriften »Vm Selkollu« et afsnit af Guðmundar saga, hvorpaa haand-
skriftet slutter defekt (»reliqva desunt« AM). Originalen til denne Hungr-
vaka-afskrift er utvivlsomt AM204 fol. Dette fremgaar deraf, at den
i det hele folger 204 noje, ogsaa hvor dette haandskrift har sekundære
læsemaader, og at fejl i 408 c i nogle tilfælde kan forklares som op-
staaet ved flygtig læsning af skriftformen i 204. At 408 c enkelte gange
har læsemaader, som stemmer med andre haandskrifter, beror uden
tvivl paa tilfældigheder eller evidente rettelser af paafaldende udtryk.
Flg. eksempler nævnes: 79° kuna 204, kunnu 408 c, 7914 ad (Skalah.)
204, j 408 c (= B1), 83° fyrri hluta 204, fyrra hlut 408 c, 864 oddur (!)
204, Odda 408 c, 8712 suo byskupzstol þar 204, þar Byslcups stöl 408 c,
1016 Magnus 204, hann 408 c (= B2), 101u -messu 204, -messa 408 c
(= B2). 408 c skriver, ligesom C-gruppen, Torfe, Torfa 1042'4, men
straks efter Tiarfa 104°. At skriveren 1052 ændrer Dionysius (204)
til Dyonisii tyder paa, at han har kunnet noget latin.
ÍB110, 4to (tilhorende Landsbókasafn i Reykjavík). Forste del,
s. 1—62, indeholder en afskrift af Hungrvaka, med en fra Kobenhavn
kendt islandsk skriverhaand fra det 18. aarhs. sidste aartier. Haanden
genfindes bl. a. i AM398—9 fol og 427 b, 4to, som ifolge Kálund er
skrevet af Guðmundur Magnæus, men dette er uden tvivl urigtigt;
skriveren er, som det bl. a. fremgaar af Addll.126 i British Museum,
Oddur Jónsson. Resten af haandskriftet (Saga af Grími Skeljungsbana
og Saga af Sigurði fót) har anden paginering og er skrevet med en
anden haand. Jón Sigurðsson bemærker paa en indlagt seddel, at
haandskriftet er »ritað með hendi Guðm. Magnæi, og einhvers annars
Íslendíngs samtíða« (ordret optaget i Skýrsla I 53, men det forste er
urigtigt), hvortil Guðmundur Þorláksson fojer, at denne sidste er Jón
Johnsonius. Haandskriftet er ifolge Jón Sigurðsson kommet »frá Sr.
Pétri Jónssyni í Móakoti. 58« (o: 1858). Ved afskriftens slutning staar
der paa latin en kort oplysning om Hungrvakas indhold, og til sidst
opgives den at være skrevet »ex codice chartaceo in folio in A. Magnæi