Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.1938, Qupperneq 45

HUNGRVAKA
43
ningen af den sidste staar med skriverens haand »A° 1688. 20 Jan.
þacke þeir sem hlyddu. OG. scr.«. Skriveren synes da at være identisk
med den tidligere ejermand. Teksten gaar utvivlsomt tilbage til B1,
(ikke til 204, jfr. 836, hvor 381 har yfirbragdi, men 204 kun bragdi),
men den er overalt, og dog særlig mod slutningen, meget vilkaar-
ligt behandlet, med overspringelse af fortalen og flere mindre ude-
ladelser hist og her, undertiden de samme som i D, hvilket dog
aabenbart er rent tilfældigt. Ogsaa i andre henseender behandles
teksten meget frit, hvorved den flere steder kommer til at stemme
overens med B2 eller C-gruppen. Rigtigere læsemaader end i B1 og
B2 findes nogle steder, f. eks. 7512 13 (Herfurda), 824 (Seliu), 8710 (Skán-
ey), 911 (knðr), 927 (Fione), 932 (skattakollz), 972 (Sigurdur Jörsala-
fare), jfr. ogsaa hðfdingiar 8411, Iðgsðgu- 865, lagadur 936, ad 9312
(tekstens er), hðnum 9313, alpydu 9315 osv. Der er næppe grund til
at tro, at skriveren har hentet disse læsemaader fra et C-haandskrift;
snarere beror de paa hans egne rettelser, som han gerne indforer og
hvoraf flere er mislykkede (f. eks. Geirleiffssonar 978). Undertiden til-
fojer skriveren enkelte smaating: 751 [Ketilb. enn gamli] Ketilsson
[biö ad Mosf.] j Gr'imznesi, 759 (for Skaptad.) doltur Skapta Iðgsogu-
mannz, 761 (efter hgfðingi) hann var fadir (!) Gissurar Jarlz, 864 (efter
prestr) enn Fröde, 9010 (efter -daga) (i efstu viku), 911 (efter niðr) sa var
30 ad Rumatale, 922 (efter álþingi) af Þorgilz Oddasyne, 9213 (efter upp-
kváma) su firsta, 957 (efter Ketill) prestur, 11413 (efter at) Lögmanns-
annáls stykke om aaret 1300 (Isl. ann. 262—3). Skriverens forvirring
med hensyn til de kronologiske forhold ses 11313—1141, hvor han gengiver
aarstallet 1269. Han stiller gerne sine latinske kundskaber til skue
(Papa 907, Papæ 8415 osv., Petro 8516, Columbæ 773 8912, yalterio 963,
Brigidæ 973, Lamberti Episcopi 9710, Petro Aposlolo 1104). Som helhed
er teksten saaledes behandlet, at vi vilde være meget ilde farne, hvis
vi kun kendte den fra dette haandskrift.
Haandskrifter, der slutter sig til B2.
AM377, 4to. Arne Magnusson oplyser paa en indlagt seddel (trykt
i Kálunds Katalog), at dette haandskrift oprindelig er skrevet efter
et haandskrift fra 1654, som biskop Þorlákur Skúlason havde ejet,
o: B2. At dette er rigtigt bekræftes ved en sammenligning, idet 377
i almindelighed har de for B2 karakteristiske fejl og læsemaader. Af-
skriften synes at være nogenlunde god, men dog ikke uden fejl (f. eks.
öárs 918, Næringar 954, Hallvarde 1003, Torfa- for Þórðar- 11414). Efter
Skaptadóttur 759 tilfojes frá Hialla. Navnet Klcengr skrives et par
gange med a eller a. Der er nogle læsemaader, der synes at maatte
forklares ved kendskab til et C-haandskrift: giarnan 73u (= C1),
Hiönum 7414, Herfurda 751213, leingst um 862, reis 884, fiöne 927, klaust-
urfærsla 9210, lagadur 936, aller siá 946, Torve 9521 og senere, kalladur
967, ðll olfong 1028, bar til 1036, stiornare 1091, samt maaske enkelte