Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.1938, Qupperneq 47

HUNGRVAKA
45
osv. Forrest blandt disse staar Hungrvaka, skrevet 1676 eller noget
for af præsten Jón Ólafsson til Rauðasandsþing (1669—1703), hvilket
fremgaar deraf at der.ved slutningen af biskop Jóns saga (bl. 65 v), som
staar senere i haandskriftet og som ojensynlig er med samme haand
som Hungrvaka, findes paategningen »Melanesi M. DC. lxxvj iiij Non.
jun. J. O. mpropria«. J. Ó. boede forst paa Melanes, senere paa Lamba-
vatn. Retskrivningen er hyperarkaiserende (þ for ð, samt delvis for d
efter n og l: tijþinþi, henþi, vellþi, villþi, allþri; r for ur, ogsaa i Gysr =
Gizurr m. m.). Der mangler ét blad (nærv. udg. 866 olc—916 hafði).
Haandskriftet har været paa Island indtil det i forste halvdel af 19.
aarh. kom i Oldskriftselskabets besiddelse, hvorfra det senere er over-
gaaet til den Arnamagnæanske samling (jfr. Njála II 734—5).
AM206 fol indeholder Hungrvaka, Þorláks saga og Páls saga, ifolge
Arne Magnusson »ur bok fra Birne Peturssyne (Gisla Arnasyne) aptan-
vid Grágas, Hakonarbok etc.«. Det ses ikke, hvem disse to mænd er.
Den mest bekendte samtidige med navnet Björn Pétursson er B. P.
paa Burstarfell (Sýslumannaæfir IV 771 ff), men at der her skulde
være tale om ham, synes mindre sandsynligt; AM vilde i saa fald vist-
nok have tilfojet titel el. lign. Afskriften er ligesom 396 med præsten
Jón Ólafssons haand, men har storre lighed med dette haandskrifts
sidste del, f. eks. Laxdœla saga, som efter J. Ó.’s egen oplysning er
skrevet 1687, end med den forste, som er en halv snes aar ældre. Ret-
skrivningen er af samme art som i 396, men noget stærkere arkai-
serende (g for æ, N for nn, zt for st, f. eks. preztr). Til tveim nóttum 8710
bemærker skriveren »viij nöttum j voru rijm[i]«.
AM210 fol, som indeholder de samme sagaer som 206 og desuden
Jóns saga, er ligeledes utvivlsomt skrevet af Jón Ólafsson og har den
samme retskrivning som 206. Haanden gor et noget andet indtryk,
saa at der vistnok ligger nogen tid mellem disse afskrifter. Der findes
nogle marginalbemærkninger med skriverens haand: 899 (K. Þ.) »forsan
hölabyskupi«, 971 »1118 Annal.«, 975 »1126. Annal. 1133«, 10011 »NB
Skriödur sem er j Skalhollti eN at sa’gn« (jfr. C1), 1042 »forsan Bodvarz
Gysrzsonar. supra«, 1047 »Teits ijsleifzsonar byskupz«, 1073 »hans fadir
Hallr Teitzson jsleifzsonar byskupz«.
At alle Jón Ólafssons afskrifter gaar tilbage til C1 er indlysende
(afgorende er bl. a. læsemaaden Birni 10616). Et par rettelser i C1
(bl. 57 r v), som er skrevet af ham, viser, at han har haft selve dette
haandskrift, og i andre dele deraf har der været flere bemærkninger
med hans haand (jfr. Arne Magnussons sedler i C1 og 210, trykt i
Kálunds katalog I 170, 172). Om tre indbyrdes uafhængige afskrifter
af C1 er der dog ikke tale, da de alle har fælles ejendommeligheder
over for C1 (f. eks. i overskriften nær C1, hvenær JÓ, 727 þad er C1,
þat JÓ, 744 ey C1, ecki JÓ, 746 vilia ey C1, vilia JÓ, 7415 sydan C1, sijdar
JÓ, 751 i overskr. þann fyrsta Byskup C1, þann firsta byskup jsleif JÓ,
8414 Lienjaro C1, Lieniario JÓ). At 210 ikke er grundlaget for de to
andre er aldeles klart (f. eks. 749 jeg C1, ek 396, 206, ok 210, 758 Ey-