Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.1938, Side 48
46
HUNGRVAKA
uerska C1, 396, 206, Eyfirdska 210, 7711 herskap C1, 396, 206, hersldp
210), og det samme er tilfældet med 206 (727 fröda C1, 396, 210, frodza
206 d: frodasta, 7616 eff C1, 396, 210, er 206, 105’ Gillasonar C1, 396,
210, Gylla 206. Derimod synes der ikke at være noget som forbyder
at antage, at 396, som ogsaa synes at være den ældste afskrift, er fore-
taget efter C1, medens de andre gaar tilbage til 396. Naar der enkelte
gange i nærv. udgaves noter henvises til 396, gælder disse henvis-
ninger ogsaa de andre.
KaI1261 íol indeholder 1. Hungrvaka, 2. »Saga af Þorlake Biscupi
Helga«, 3. »Saga af Páli Biscupi Ionssyni«, 4. Jón Egilssons Biskupa-
annálar. Nr. 2 og 3 er, mærkeligt nok, glemt i Kálunds katalog. Hungr-
vaka, hvis fortaie udelades, er nærbeslægtet med Jón Ólafssons af-
skrifter (f. eks. 785 er ad riettu C1: at rettu er JÓ, Kall 261; 844 aunnur
C1: annars JÓ, Kall 261; 1043 -dome C1: -dæmi JÓ, Kall 261; 1071
ed sama C1: um sama JÓ, Kall 261; 1073 för C1: ok for JÓ, Kall 261).
Retskrivningen er ejendommelig ved at z regelmæssig bruges for st
(mez, fyrzu). Kall 261 kan ikke være afskrift af 210 og næppe heller
af 206, men det synes at kunne gaa tilbage til 396. Herpaa tyder bl. a.,
at en senere haand i 396 har rettet Gaut- 757 til Geyt- og udfyldt la-
kunen i 1. 6 i verset s. 109 hendur manna, men begge dele genfindes i
Kall 261. Afskriften er foretaget inden bladet i 396 gik tabt. Papir
og udstyr tyder paa, at Kall 261 horer hjemme blandt de talrige koben-
havnske afskrifter fra 18. aarhs. sidste halvdel (jfr. ogsaa at over-
skriften er med Langebeks haand), men paa denne tid har 396 været
paa Island. Det sandsynligste er da, at der ligger et tabt mellemled
til grund, hvilket ogsaa bekræftes ved at afskriften er temmelig fejl-
fuld (i slutningsordene findes folg. fejl, som 396 ikke har: heilaga for
sæla 1154; ok — ritaðar 1155G mangler; annara for þeira 1157; sialfir
for sjálfra 11512). Ogsaa Þorláks saga og Páls saga synes at kunne gaa
tilbage til 396, medens Biskupa annálar ojensynlig benytter to haand-
skrifter, hvoraf det ene kan have været 396, medens det andet har
været af lignende art som AM408 a, 4to.
Thottl751, 4to. Denne afskrift fra det 18. aarhs. sidste aartier er
med samme haand som den s. 41—2 omtalte ÍB110, 4to. Afskriften er
ojensynlig foretaget efter AM210 fol, hvis specielle læsemaader og
marginalia den har og hvis ortografi den i enkelte henseender efterligner.
Haandskrifter, der slutter sig til C2.
Nærbeslægtede med C2 er en række haandskrifter, som dels opbe-
vares i den Arnamagnæanske samling, dels paa Island og andre steder.
Til denne klasse horer Hungrvakas yngste og daarligste haandskrifter,
idet en eller flere afskrifter af denne art er blevet tilbage paa Island
efter den store haandskrifteksport, og fra disse nedstammer de af-
skrifter, der læstes paa Island indtil trykte udgaver forelaa.
AM373, 4to, som skal være skrevet af Árni Magnússon i Bolungar-