Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.1938, Qupperneq 52

50
HUNGRVAKA
som rettelser. Det kan nævnes, at et enkelt sted fremkommer endogsaa
en læsemaade, der er ældre end *C (voru virder 10911, hvor C har var
vnder), hvilket umuligt kan være andet end en tilfældighed. Nogle gange
findes en oprindelig læsemaade kun i en del af haandskrifterne, hvilket
tydelig viser at den her er sekundær. 753 har Lbsl41, 1119, 1233 og
1334 bæ, de andre stad edur bæ ligesom C2. 8612 har 373 og 407 kenni-
menn, saal. ogsaa 408 e ved rettelse, medens C2 har kongurinn; i Lbsl41
er det oprindelige könginum rettet til prestunum, hvilket optages i
1334. 927 har kun 407 frone, ligesom C2, medens de andre retter til
fione. 1005 har C2 byskups, saaledes ogsaa 1119 og 1233, medens 373,
407, 408 e har erche byskupz, og 141, 1334 udelader ordet. Naar man
ser saadanne tydelige eksempler paa, at afskrifterne i enkelte tilfælde
kan træffe læsemaader, der er oprindeligere end deres forlægs, kan
man ikke lægge nogen vægt paa de isolerede tilfælde, hvor alle disse
haandskrifter har en tekst, der kunde stamme fra et ældre haand-
skrift end C2. Nogen tekstkritisk betydning kan disse meget forvan-
skede afskrifter under ingen omstændigheder have.
Iovrigt grupperer de sig saaledes, at de fire Lbs-haandskrifter staar
for sig. Karakteristiske læsemaader, hvorved de udskiller sig fra C2
og de andre, er f. eks. 7610 dýr mgl., 77° sumar for ár (altsaa tilfældig
overensstemmelse med B-gruppen), 7713 iir for af, 7714 miklu for mart,
9711 det latinske vers mgl., 10514 Sæmunds- for Steinmóðs-, 1097 ad svara
for ásjár (ad siar C2), 11413 7 (siö) for Þessir. Paa samme maade udgor
373, 408 e og 407 en særskilt gruppe, med meget daarlig og forvansket
tekst. Af karakteristiske læsemaader nævnes 865 Kuggason, 1008 meydd-
ur (forklares i 407 ’gelldur og blindadur’, altsaa forveksling med
Magnus den blinde) for innlendr (jnnleiddur C2), 1081516 de to forste
verslinjer mgl., lll7 efter berfœttr tilfojes firer syna vndersaata. Det
haandskrift, hvorfra rettelser er indfort i 408 f (se s. 60), har været
af denne art (det har f. eks. Kuggason), men kun en del af dets
læsemaader synes at være indfert her.
Hungrvaka-afskrifter af den i det foregaaende nævnte klasse er
benyttet i et par islandske historiske kompilationsværker fra 18. aarh.
Saaledes er Hungrvaka optaget som forste del af en af Jón Ólafsson
á Grímsstöðum udarbejdet annalsamling, som findes i JS88, 8vo og
Lhs827, 4to (det sidstnævnte begynder defekt 8511, en afskrift findes
i Lbs378 íol). Om dette annalværk kan der i ovrigt henvises til Annálar
1400—1800, III 435 ff. Hungrvaka-teksten er lejlighedsvis foroget med
andet materiale (annalistiske tilfojelser 9214 9811 10215 10611 111® 1153, et
udtog af den i Fornmanna sögur VII 197—8 trykte fortælling 10011).
Originalen har haft to lakuner (9519—9713 og lll13—1144), men skriveren
fortsætter som om intet er hændt; de par ord, som han indsætter for
at mildne overgangen fra den ene brudflade til den anden, gor kun
ondt værre. Man skal i det hele taget lede længe for at finde mage til
mishandlet tekst (f. eks. lyder 8612 15: og hefur ei annar grundvóllur
verid firir öædri a ad koma i Skalhollti sem tijund). ■— I MSBor65