Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.1938, Síða 53

HUNGRVAKA
51
[20706] i Bodleian Library, Oxford, findes »Samtijningur um lærda
menn aa Islande«, skrevet af præsten Þorsteinn Pétursson (f 1785). Et
afsnit heri, som kaldes »Um Skaalhollts biskupa hina papisku (bl. 47r—
52v), indeholder uddrag af Hungrvaka (med formen Klangur, 1093
hendur manna) og som fortsættelse deraf et udtog af Jón Egilssons
kronike.
Papp, 4to nr. 2. Her findes bl. 41—76 Hungrvaka i en afskrift fra
17. aarh., fortsat med Jón Egilssons Biskupa annálar (slutter defekt
svarende til Safn til sögu ísl. I 70). Hungrvakas fortale udelades. Navnet
Klœngr skrives Klangur.
AM374, 4to synes at være skrevet med samme haand som AM376,
4to, altsaa af Jón Torfason. Arne Magnusson har faaet haandskriftet
fra (kaptajn) Magnús Arason (f 1728), og det er da antagelig blevet
til paa den maade, at Magnús Arason har ladet sin slægtning Jón Torfa-
son skrive det for sig i Kobenhavn. Hveranden side er ubeskrevet.
Fortalen udelades. Hungrvakas kronologi beholdes i teksten, men de
rigtige aarstal staar i margen. Navnet Klœngr skrives Klangur. Nogle
marginalbemærkninger (med Arne Magnussons haand?) er omhyggelig
overstreget. Bagved afskriften var oprindelig »continuatio Sr. Jons
Eigilssonar«, som ifolge AM var »vitiosissimum exemplar, eins og Hungr-
vakan, eda verra«. Det fremgaar af en seddel i haandskriftet, at AM
har fjernet denne fortsættelse, idet han har villet lade den rette efter
originalen, for saa at sende den til historikeren Jón Halldórsson, hvis
son Finnur, senere biskop, studerede i Kobenhavn i aarene 1725—9:
»Continatio (1) þesse med hendi Jons Torfasonar liggur hia Monsr.
Finne Jonssyne, og á ad confererast vid mitt retta exemplar in gratiam
Sr. Jons Halldorssonar i Hitardal«.
JS380, 4to. De oplysninger, som gives om dette haandskrift i Skrá,
er meget mangelfulde og vildledende. Forsle del med overskriften
tUmm Bislcupa i Skælhollte« bestaar af Hungrvaka (uden fortale) og
Jón Egilssons Biskupa annálar fra og med Torlak den hellige; denne
del er skrevet med to hænder fra 17. aarhs. sidste halvdel. Omkring
1800 har haandskriftet været beskadiget, og det er da blevet udbedret
ved at lime strimler over det yderste af bladene; herved er skriften
delvis blevet tildækket, hvilket man har sogt. at afhjælpe ved at af-
skrive det manglende paa strimlerne, men disse tilfojelser beror til dels
paa gisninger. Enkelte særlig medtagne blade er samtidig blevet fjernet
og erstattet med nye; paa et saadant blad staar bl. a. Hungrvakas
slutning. Herefter folger en del af Jón Halldórssons skrift om rektorer
i Skálholt (Skólameistarasögur s. 22—129) med en anden og yngre
haand, ogsaa suppleret i det 19. aarh., men den, der har gjort det,
har ojensynlig ikke haft fortsættelsen, og tilfojer derfor nogle afslut-
tende ord, hvor fragmentet er til ende. Endelig kommer vurdering af
Þorvarður Magnússons efterladenskaber 1685. De tre dele har oprinde-
lig intet med hinanden at gore. Det hævdes i Skrá, at vurderingsdoku-
4*