Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.1938, Qupperneq 57

HUNGRVAKA
55
Kronologien ændres ikke, med undtagelse af biskop Gissurs dodsaar.
Efter íslands 755 tilfojes med Healta Skeggiasyni, og efter DqUu 7511
(hvor de nærmest beslægtede haandskrifter udelader Þorvaldsdóttur ór
Ási) tilfojes Þorvaldsdottur Asgeirssonar Ædikolls. Enkelte gange findes
varianter i parentes eller margen. I nogle tilfælde staar de nærmest
beslægtede haandskrifters læsemaade som variant: 806 frasagt (fyrer
satt), 959 fyrer (epter), 9812 Einarsson (Runolfsson), 1071 fyrer (epter),
medens den i andre tilfælde staar som hovedlæsemaade: 10310 um
nottena (umm nattmal), 1042 52 (25), 11311 Matthiasmessu (Marteins-
messu). Enkelte af disse varianter, bl. a. de to sidste, maa være taget
fra et haandskrift som har staaet Lbs969, 4to nær.
JS7 fol. Om dette haandskrift oplyses i Skrá, at det er skrevet ca.
1680 med Ásgeir Jónssons haand. Det sidste er i hvert fald ganske fejl-
agtigt, og skriftens karakter peger ikke tilbage til ældre tid end 18.
aarhs. forste halvdel. Hungrvaka, som findes s. 261—80, slutter med
ordene: »Nu er komit at frasógu þeirri er segia skal af hinum sæla
Thorlake byskupe, oc er þessi saga til skemtunar saminn godum monn-
um til frásagnar, som ádr fyr er hier Ritud«. Hertil svarer en marginal-
bemærkning: »Hier endaz Hungur vaka og er hitt allt sem epter filger
alterius authoris«. Det folgende stykke, som kaldes »Frá hinum heylaga
Þorlake byskupe«, er Jón F.gilssons afsnit om biskop Torlak, men der-
efter folger med ny overskrift fortsættelsen af hans Biskupa annálar,
fra og med biskop Páll.
Ny kgl. sml. 1268 fol er skrevet kort efter midten af 18. aarh. (da-
teringen 1753 findes bl. 182 v), »alt for det meeste med sal. Arne Böd-
varsens Haand« siger Jón Eiríksson i sin indholdsfortegnelse (Árni
Böðvarsson, en bekendt digter særlig af rímur, f 1777). Hungrvaka,
som staar bl. 73 r—85 r, slutter sig noje til JS7 fol; den afsluttes med
de samme bemærkninger og fortsættes paa samme maade. Antagelig
er den en afskrift deraf. Retskrivningen er noget arkaiseret (ea, eo for
ja, já, jó, jg, ofte c for k, r for -ur ogsaa undertiden inde i ordene:
sprde = spurði, sun for son, endvidere skrives ofte oo for o').
British Museum, Add4864, som af Sir Joseph Banks er bragt til
England i 1770-erne, tilhorer ogsaa denne klasse, og har den samme
afslutning og fortsættelse; ogsaa her er retskrivningen arkaiseret, hvil-
ket kunde tyde paa at der var et særlig nært forhold til Ny kgl. sml.
1268. Afskriften er fra 18. aarh.
Lbsl518, 8vo indeholder forst Hungrvaka og derefter med særskilt
overskrift Jón Egilssons Biskupa annálar, fra og med biskop Torlak;
ved slutningen tilfojes fortsættelse ned til Finnur Jónsson, som forud-
sættes levende, samt særskilte afsnit om Jón Arason (= Bps. II 338—■
58) og Guðbrandur Þorláksson (= Bps. II 685—98, men forkortet i
begyndelsen). Yed slutningen staar »skrifad i Bearnarstadagerde i mikl-
um flyter og endad d. 11. Junij Anno 1773 til merkes Jon Helgason«
(J. H. t 1784, jfr. Bogi Benediktsson: Sýslumannaæfir III 97). Teksten
er særlig beslægtet med Ny kgl. sml. 1268, men er dog ændret paa for-