Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.1938, Qupperneq 58

56
HUNGRVAKA
skellig maade. Nogle af disse ændringer synes 'at bero paa skriverens
gisninger, hvor han undertiden har truffet oprindeligere læsemaader
end haandskriftsgruppen ellers har (froda for froma 727, kennimenn for
kongurinn 8612, inn helgi Jon for Helgi 983, jfr. ogsaa fiorum vetrom midur
enn attatiju til ins xij hundrads 11313—1141, hvor de nærmest beslægtede
haandskrifter har einum velre midr hins 12. hundrads). Særlig mærkes
rettelsen Svia for Frakka 909. Hvor talen er om de fremmede biskopper
i biskop Isleifs tid, benytter skriveren ikke forst og fremmest sit forlæg,
men en Landnámatekst af samme slags som citeret i varianterne til
nærv. udg. 783 5 805 f., sandsynligvis Skálholtsudgaven 1688 (jfr. læse-
maaden saxverski 813); teksten er her derfor bedre end i de nærmest
beslægtede haandskrifter. Verset s. 108—9, som i denne haandskriftklasse
er defekt i slutningen, er blevet suppleret efter et haandskrift af samme
art som AM373, 4to (1. 6 udfyldes hendur manna, m. m.), men iovrigt
synes et saadant haandskrift kun i ringe grad at være benyttet. Endelig
har en anden mand, som har haft udgaven 1778, indfort i haandskriftet
dens kapiteltal og de aarstal den har i margen, samt en del rettelser,
som er kendelige ved at blækket har en lidt morkere farve (f. eks. Gellir
for Geitir 8214, Hofi for Holi 835, broder Sigurdar Jorsalafara for oc
Sigurdur Jorsalafari 984, Katli for Halli 10615). Ogsaa slutningen,
som oprindelig er skrevet i forkortet form, ligesom i Ny kgl. sml. 1268,
er tilfojet efter udgaven. Skriveren bestræber sig for at restituei e vær-
kets gamle sprogform, idet han indsætter ordformer som sun, kvam,
em ek, ek hefir, u- som privativt præfiks, namn, svemn, fedur (dativ),
eindæmi (for endemi), of allt (for ávalt), Brimum 7613 773.
Lbs671, 4to, skrevet 1847—8 af Þorsteinn Þorsteinsson i Málmey
(Skagafjorden), har s. 400—464 Hungrvaka, og derefter med ny over-
skrift Jón Egilssons Biskupa annálar, som begynder med biskop Torlak
og er fortsat paa samme maade som i Lbsl518. Hungrvakas tekstform,
bl. a. slutningen, gor det utvivlsomt, at Lbs671 gaar tilbage dertil,
dog gennem et mellemled, som har været skrevet inden rettelser fra
udgaven 1778 blev indfort i Lbsl518. DaÞ. Þ. foretog sin afskrift har
forlægget været defekt; han har nemlig udeladt et stykke 8515—881
(med bemærkning: hier vantar i) og igen 1138—1153; den forste lakune
har han senere udfyldt, men ikke den sidste. Ogsaa udfyldningen stem-
mer noje overens med Lbsl518.
De atten haandskrifter, som er blevet omtalt i det foregaaende, er
indbyrdes beslægtede, men staar nærmest ved C2. Af fejl, som er fælles
for hele gruppen over for C2, kan nævnes folgende (der tages ikke hensyn
til de fra udgaven 1778 optagne senere rettelser i Lbsl518):
785 j C2 — med.
788 erfitt C2 — ohægt.
78u xxjv C2 — xxv (25).
803 hingad C2 — mgl.