Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.1938, Qupperneq 63

HUNGRVAKA
61
Tidligere udgaver og kritiske undersogelser.
Som omtalt begynder Hungrvakas overleveringshistorie, saa vidt vi
kan folge den, med Jón Egilssons udtog fra aaret 1601, med den tabte
afskrift *B, der repræsenteres ved B1 fra aaret 1641 og B2 fra 1654,
samt med den tabte afskrift *C, der repræsenteres ved C1 fra ca. 1644,
C3 fra for 1670 og C2. Den voksende interesse for værket viser sig i en
række afskrifter fra 17. aarhs. sidste halvdel. Omkring 1700 blev de
fleste af dem, deriblandt alle de bedste, bragt til Kobenhavn af Arne
Magnusson, og et grundlag for et mere indgaaende studium af værket
blev dermed skabt.
Af breve, der i aarene 1708—10 veksledes mellem Arne Magnusson
og daværende biskop Björn Þorleifsson, ses, at denne tidligere har
haft i sinde at oversætte Kristni saga og Hungrvaka til latin og dedi-
cere oversættelsen til to mænd, men da han ikke opnaaede hvad han
onskede, kasserede han sine forarbejder dertil (AM’s private brevveks-
ling 604, 609, 615, 618). Arbejdet er sikkert udfort i Kobenhavn, ti
det oplyses at grundteksten laantes hos AM, og man tager næppe fejl,
naar man antager, at det er udfort i vinteren 1691—2, da B. Þ. op-
holdt sig i Kobenhavn for at soge at opnaa et bispeembede, som han
dog forelobig ikke fik, og at han da har villet gore sig meriteret ved
et litterært arbejde.
Arne Magnusson er den forste, som har beskæftiget sig mere viden-
skabeligt med Hungrvaka. Ikke blot samlede han alle de bedste af-
skrifter (foruden flere slette), men han syslede ogsaa med sporgsmaal
vedrorende værkets alder og tekst og indhold, og skrev flere vigtige
bemærkninger herom (samlet i AM207 b fol, de vigtigste aftrykt i AM’s
levned og skrifter II 142—8, en afskrift ved Erlendur Ólafsson — jfr.
ved slutningen »eg E. 0:s.« — i Lbsl40, 4to). I sine arbejder, særlig
kommentaren til íslendingabók, henviser AM lejlighedsvis til Hungr-
vaka. Biskop Finnur Jónssons omtale af værket (i fortalen til Hist.
eccl. Isl. IV 1778, jfr. ogsaa III 201) stemmer i hovedsagen overens
med AM’s optegnelser, til hvem der ogsaa henvises.
Den forste udgave udkom 1778, sammen med Páls saga byskups og
Þorvalds þáttr víðfprla. Udgivelsen, der bekostedes af den Arnamag-
næanske kommission, blev besluttet 1773 som en fortsættelse af den
i samme aar udgivne Kristni saga, men værket udkom forst 1778. Ar-
bejdet blev, som det fremgaar af kommissionens protokol, ordnet saa-
ledes, at Jón Ólafsson den yngre sammenlignede haandskrifterne og
afskrev teksten, samt udarbejdede latinsk oversættelse og glossar,
medens Hannes Finnsson skrev anmærkningerne, ligesom han ogsaa
foretog rettelser i oversættelsen. Saavel Jón Ólafsson som Hannes
Finnsson traadte ud af kommissionens tjeneste, inden værket forelaa
færdigt, den forste 1776 for at overtage udgivelsen af de norske konge-
sagaer, den sidste 1777 for at blive biskop til Skálholt, og udgaven