Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.1938, Qupperneq 67

HUNGRVAKA
65
her til den ældre urigtige mening, at C1 udgcir grundlaget for alle dens
haandskrifter, ogsaa for C2 og C3. I enkeltheder er afhandlingen meget
upaalidelig (jfr. foran s. 33).
Kahles resultater benyttes i hans kommenterede udgave af Hungr-
vaka i Altnordische Sagabibliothek 11, 1905. Teksten normaliseres
efter de i Sagabibliothek anvendte principper, altsaa ikke saa arkaistisk
som Origines Islandicae (særlig mærkes enn, artikel; aldrigi; sakir;
henti, præt.; ek greini, konj.). Konsekvensen af Kahles mening om
haandskriftforholdet burde være, at B1 lægges til grund, men at der
tages hensyn til B2 og C1, særlig naar disse haandskrifter stemmer
overens over for B1. Vi finder da ogsaa, at der tages mere hensyn til
B1 end i Biskupa sögur, saa at teksten i det hele er noget bedre, men
princippet er meget skodeslost gennemfort, og gentagne gange viser
det sig, at læsemaader, der kun findes i B2, uden paaviselig grund er
blevet staaende. Ogsaa ellers forekommer der fejl (f. eks. xi hundruð
xviii ár 901, himin 979, udeladelse af vera 946, þar 1107, tilfojelse af
svá efter var 10712 m. m.). — I en udforlig anmeldelse i Anzeiger fiir
deutsches Altertum 31 (1908) mener G. Neckel, at C1 flere steder har
rigtigere læsemaader end B, men beviserne er ikke afgorende.
Udgaven 1778 deler værket i 20 kapitler, ved at indfore kapitelskifte
826, 863, 906, 922, 9418, 968 (men ikke 976), 1019, 1035, 10511 og
1146. Denne inddeling, som ikke er i overensstemmelse med haand-
skrifterne, beholdes af Bps og Kahle. I Orlsl gennemfores en anden
inddeling, med fem hovedkapitler, ét for hver biskop, samt prolog
og epilog.
Nærværende udgave.
Til grund for nærværende udgave lægges B1, men dette haandskrifts
læsemaader rettes, hvor man ud fra stemmaet s. 37 maa mistænke det
for at indeholde sekundære ændringer. Dette sker forst og fremmest,
hvor B2 og C (eventuelt ogsaa D) staar sammen over for B1, men
ogsaa i de fleste tilfælde hvor C og D staar sammen over for B1, 2.
Afvigelser fra B1 fremhæves ved stjerne.
Som teksten er overleveret i haandskrifterne har dens ortografi og
ordformer helt igennem det 17. aarhs. præg. Man har fundet det rigtigt
at normalisere til en ældre sprogform, men herved maa der melde sig
flere tvivlssporgsmaal, og at opnaa fuld konsekvens er næppe muligt
(jfr. f. eks. v. 1. 775‘6 om þat sama). En nærmere redegorelse for fremgangs-
maaden vil blive givet nedenfor.
Under teksten staar der et variantapparat, der gor krav paa at være
udtommende, fra B2, de tre C-haandskrifter og D. Yarianterne deles
i to rækker. I overste række anfores forst og fremmest læsemaader,
der er fælles for C-haandskrifterne (eventuelt for to af dem) og som
saaledes maa antages at have staaet i C-gruppens grundhaandskrift.
Her nævnes ogsaa de afvigelser, der er foretaget fra B1, konjektural-
Byskupa sögur.
5