Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.1938, Síða 69

HUNGRVAKA
67
ogsaa skriver Eyulfe 104’. I navne, hvor nyislandsk har Þor-, finder
man særlig i C1, men ogsaa i C3 skrivemaader, der tyder paa at udtalen
alternativt har været Þór-; i Þórlákr skriver C1 Þör- 955 982> 6>9
11215 1145 1154> 8, samme skrivemaade i Þorsteinn 899 986 10610 (ganske
vist kan C1 have urigtige aksenter, f. eks. Skálhöllt 9516, Hálldoru 10611,
stádar 1133, men de forholdsvis mange eksempler paa Þör- kan ikke
forklares saaledes). C3 har Þörg'ils 988, Þörsteins- 10610. I forbindelse
med disse navne skal det bemærkes, at D har þost- (uden r) 8214 10610. I
Guttormr skriver B1 Guth- 7813, Gutth- 7819 842 6, saaledes ogsaa B2 846. D
skriver Kiettill 75° (her kun bevaret i afskrift).
Slægtskabsnavnene kan have nominativ paa -ur: döttur 757 B2,
dottur 899 B2, mödur 8512 B2, Brodur 11416 C1. I de andre kasus findes
ofte -er, særlig i ordet dóttir. Kun C3 har regelmæssig casus obliqvi
döttur (döttr). C1 har som regel dottur, én gang dotter (7514). B1 har 6
gange dotter, 3 gange dottur (dottr), medens de tilsvarende tal fra B2
er 7 og 2. C2 og D har kun dotler. Kun B1 har moder 993.
Baade B og C har farar 9911. I overensstemmelse dermed burde sakir
777>9 887 9810 1084 1097 1152 og gjafir 1003>n- 12 1087 1132 maaske
være ændret til sakar, gjafar, men intet haandskrift har disse former.
For kváma 9213 har alle haandskrifter den yngre form koma.
Dat. sg. af forsjá skrives 1069 forsiö (el. -sio) i BC; derimod har BC2D
forsiá (el. -sia) 9511 (om C1*3 se v. 1.).
Genitiv skiemtunar findes i C1- 3 7315, i BC 1155.
C2 skriver biorginn (skrivefejl eller < Bjprgyn?) lll13.
Hvor nærv. udgave har Skálaholt, har haandskrifterne dels denne
form, dels Skálholt. Den sidstnævnte form er eneherskende i C2C3 og
D, praktisk talt ogsaa i C1, som kun én gang skriver Skála- (762). Baade
B1 og B2 har Skála- 736 7414 755 762 7816 925, B2 tillige 753 763 77°
7914 9516. Alle andre steder (23 gange) har begge B-haandskrifter den
yngre form, som i værkets sidste del er den eneste forekommende.
For alþingi, som gennemfores i udgaven, har alle haandskrifter
alþing 8317 10013. Derimod er genitiv hyppigst alþingis; dog har C3
Alþings 886 1024 11212, D al þ^ 11212.
Dat. pl. af herað skrives i C3 hiergdum 918, i de andre hierudum.
Adjektiver.
Hvor udgaven har de sammentrukne former ggfgir, ggfgastr, har
haandskrifterne gaufug- eller gofug-; undtagelser er ggfgastr 753 9313 C3,
gðffgastur 905 9313 C1 (derimod har alle gofuger 1044 1088). Formen
-máttkan indsættes 10313, hvor B1 har -mattigan, B2C -máttugan.
Ordene tígulegr, skgrulegr, virðulegr har gerne -ug- i anden stavelse
(tijgug- osv.), saaledes 836 BC2> 3 (men ikke CXD), 998 B2D, 1005 BC
(men ikke D), 10010 BXC (men ikke B2), 1051 10613 BCD, 11013 BC2> 3
(men ikke D).
Den endelse i adjektiver og adverbier, som her normaliseres -le.gr,
5*