Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.1938, Side 70

68
HUNGRVAKA
-legt, -lega osv., skrives snart med e, snart med i. C2 C3 og D har kun
e, B1 kun i, C1 i alle vegne undtagen 10010 og 1088. I B2 er endelsen
som regel forkortet; kun 10 gange skrives den fuldt ud, hvoraf tre
eksempler med e, syv med i.
7512 skriver C3 eirne (= eirnre).
Adjektivet mikill skrives i C2 regelmæssigt med ck: myckill eller
mickill (ogsaa myckid osv.). Der er over 20 eksempler, medens enkelt
k kun er noteret i mykil 10211.
I udgaven skrives -togr i adjektiverne þrítogr, fertegr, fimtegr. Haand-
skrifterne har overalt -tugur (jfr. dog v. 1. 1023).
Som participium til gera indsættes ggrr (n. pl. ggr), hvor de fleste
haandskrifter har giordur (n. pl. giord) 10011 10114 1078; dog har C1
giör, C2 gior 10011, C3 gÍQr 1078. I alggrr 837 skriver alle -gior. Kun C3
har giördar 804, de andre giörfar eller giöruar. I neutrum sing., hvor ud-
gaven har gQrt, skriver haandskrifterne giort (eventuelt med ð eller q
for o).
Efter artiklen har haandskrifterne former uden m i dat. plur.: hinum
vitrustu 791011 918'9. Jfr. 1074 med v. 1.
Komparativen af fár hedder i D færi 11012, i de andre færre.
For síðara lll13 har BC sydare (i B1 dog rettet til -ara).
Kun D har dreckanda 799, de andre -andi el. -ande.
C skriver siotte 813, men B1 sietti, D Siette (B2 vj.).
Pronominer.
Det personlige pronomen for 1. pers. sing. skrives i C1 dels eg, dels
jeg (748> 9 8818), i de andre kun eg.
Hvor udgaven har þeiri, þeirar, þeira (dat. og gen. sg. fem., gen.
plur.), har haandskrifterne som regel forkortede former; naar de skrives
fuldt ud (særlig i C2, men ogsaa i C3), findes kun þeirr-. Neutr. plur.
hedder i C2 þaug (6 eks.), men ogsaa þau (8416), i de andre kun þau.
Akk. sg. mask. af þessi skrives i B1'2 þennan(n), i C3 þenna. De
andre vakler: C1 med þenna 9713, ellers þennann; C2 med þenna 721 9713,
men þennann 726 7413. I dat. sg. fem. 724, hvor formen þessi indsættes,
har alle haandskrifter þessare.
C3 skriver hgnum 10311.
I nærv. udgave gennemfores hinn, hin, hit osv. som artikel, hvilket
ogsaa er haandskrifternes almindeligste form. Dog findes tillige enn osv.
Alle haandskrifter, ogsaa BD, har enn 813, men ellers findes disse
former kun i C-haandskrifterne. Alle C-haandskrifter skriver ens 9311
971 11310 1141, ed 1062; C1 enn 826 865 9520 1102, ens 82’-8, enz 9211, ed
1071; C2 enn 8010 865 985 1102, ens 9312, ed 985 1071; C3 enn 985 1006 11410,
enum 10214 1074 1141, ens 827-8 926, ena 853 10913, enu 1017, enar 10113.
Det relative er skrives ed i C1*2 1075, se ogsaa v. 1.1122.
For hverr, hvern osv. skrives huor, huorn osv., for hverir 733 huorier.
Disse former kan ogsaa have q eller ð for o (saal. ogsaa B2 i annad