Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.1938, Side 73

HUNGRVAKA
71
se ogsaa v. 1. s. 85, derimod kyrckiu f. eks. 762. C2 har kyrku 8514.
kostning 7817 B1.
Vatz- 815 B^C1, uatz D.
þurti 855 C2.
páfi skrives gerne med v eller u (paue, pave o. lign.).
Þorlákr skrives i B2 regelmæssigt med Th.
Retskrivningen i C3 er i visse henseender ejendommelig. Bogstavet
q bruges; for y skrives konsekvent i; gamle korte og gamle lange vokaler
adskilles nogenlunde gennemfort (de sidste udhævede ved to prikker).
Der skrives ikke blot 'ing, öng (köngr), iing, men ogsaa áng (rangt, gánga
osv.); derimod er Qng det hyppigste (Igng, fQng osv.), og naar faung
én gang forekommer, kan au her betyde q, ligesom i aur, adj. = gr(r).
Præt. plur. af koma, vera hedder komu, voru, og Noregr findes kun med
o i forste stavelse. Ved siden af Þorlákr skrives paafaldende ofte -lakr.
I navnet Rúnólfr er Riln- det hyppigste, kun én gang Run- (hvilket
maa ses i forbindelse med, at skriveren i nogle tilfælde undlader at
sætte prikker over vokaler, hvor de afgjort burde staa). 8013 811 skrives
Rudölfur, men Rudu. Der skrives Öláfur og flere gange Öláfs, men i
dativ Ölafe (to eksempler). Þór- som navneled foran konsonant skrives
som regel Þor-, dog to gange Þör-, se s. 67. Man finder i i Ílluge,Þörgils,
(Biðrn) G'ilson, og Harald gilles tilnavn skrives alle fire steder, hvor
det forekommer, G'ill-; mærkeligt nok skrives adjektivet mikill to gange
med i i forste stavelse, jfr. ogsaa mikelegt 981 (fejl for merkilegt). Foran
gi skrives 'i i áttat'iger. En ejendommelighed i retskrivningen er end-
videre, at der skelnes fuldt konsekvent mellem lld (< Id) og Id (< Ið):
sialldan, vQlldum, helldr, villde (af vilja), sellde (af selja), skillde (af
skulu), men talde (af telja), fÍQÍde, kulda (dativ) osv. Eksemplerne er
saa talrige og tydelige, at de kun kan forklares ved at skriveren har
haft to forskellige Z-lyde i disse forbindelser.
Til slut skal nævnes de benyttede haandskrifters skrivefejl.
Fra B2: sijdur 8212, sinna 839, telid 8414, hryia (f. heyra) 8814, meda-
madur 9314, vi\vita (ved linjeskifte) 946, enn\enn (ved linjeskifte) 953,
laussa fie 1082, hðfingia 10913, giðra\giðra (ved linjeskifte) lll2, sijdá
(f. sijdá) lll14.
Fra C2: og\og (ved linjeskifte) 729, þeirra 762, skyddi 7613, hinn 827,
att (f. átti) 838, myckis 8310, fatæur 859, fatæer 8612, stocks 8616, phippi
8710, husfeigia 8815, lærdi 906, Einglannd 928, hinns\hins (ved linje-
skifte) 9210, gioria 9612, þess 9710, nagast 10312, fyrra 1053, vijdi 10618,
Islannd 1072, lita (l vistnok rettet til r) lll3.
Fra C3: skillugur 7410, Skáhollt 753, ellast 1123.
Fra D: h (gennemstreget o: hanri) 8612 (for hefir), mikill\mikiU (ved
linjeskifte) 917, vilhiamls 927'8, kongur 92u, frændlækinn 939, stolyndur
og stafastur 999, er\er (ved sideskifte) 10114, hofdut smider 10812, Bior
10813, kkúu (for kirkiu) 1107, þær 11012, berfætter lll7, langu (el. laugu)
1131, biarnar biarnar (ved linjeskifte) 1149.