Editiones Arnamagnæanæ. Series A - 01.06.1938, Qupperneq 106

104
HUNGRVAKA
79 long sín píning. Magnús byskup lét þar sitt líf í húsbruna, ok með
honum ij menn ok lxxx. Þar andaðisk Tjorvi prestr Boðvarsson, er
ávallt hafði honum þjónat í hans byskupsdómi. Þar létusk vij prestar 3
aðrir ok allir gpfgir. Lík byskups ok Tjorva váru nálega óbrunnin, ok
váru bæði fœrð í Skálaholt, ok þá váru sendir skynsamir menn í
Fljótshlíð, *Páll *prestr *Solvason ór Reykjaholti ok Guðmundr 6
*Koðránsson, at segja þessi tíðindi Halh Teitssyni ok Eyjólfi Sæ-
mundarsyni ok oðrurn hofðingjum er *á veizlu váru með honum. Þeir
fóru strax í Skálaholt. En *vestan kómu með lík byskups ok Tjorva 9
1 lpng sín píning] leingri (skr. lngrp sijn pijning D, langar (laugar C2- 3)
pijning sijn C. I de sekundære afskrifter findes bl. a. leingd syn pijning AM408c,
4to, langar pyningar synar JS380, 4to, lóng pining AM372, 4to, AM377, 4to,
AM211 fol osv. Udg. 1778 har laugarpíning sín (’dolorem . . . vitæ suæ maculas
purgaturum’), Bps laugar píning (en umulig forklaring af ordet er givet i lcel. Engl.
Dict., hvor begivenheden sammenblandes med biskop Ketils ded), Orlsl sýn laugar-
píning (’a death as might manifest a cleansing passion [baptism of martyrdom] for
him’). Udtrykket, hvis oprindeligste form vel maa soges i B (jfr. D), forklares ved
at man troede ’passiones qvasvis, et inprimis mortem violentam, remissionem pec-
catorum promereri’ (udg. 1778), og andre spekulationer om dets betydning (jfr.
Skírnir 1912 s. 128n, B. Th. Melsteð: ísl. saga III 220) er unodvendige. sitt]
efier líf C1- 2D. 2 ij — lxxx] BC (tueir skr. C, attatyer skr. C1, attati'gir skr.
C3); xij: menn og lx: D, hvilket er i overensstemmelse med andre kilder (Isl. ann.
114, Flat. III 514, ísl. ártíðaskrár 31, 87), som opgiver de indebrændtes antal til
72; ogsaa 70 og 74 findes (Isl. ann. 321, 252). Orlsl retter til tveir menn ok
lxx. Tjprvi] Torue C1, Torfi C2' 3. 4 Tjprva] Torua C1, Torfa C2' 3. 6 Páll —
Splvason] C1 (her dog forst skr. pale preste Sólua syne^, C3 (samt ved senere rel-
telse B2) og udgg.; Pale Preste Saulua syne BC2D; + og (!) B (overstreget i B2),
Reykja-] C2' 3D, Reyk- BC1. Guðmundr] saal. hskrr. og udgg., men denne mand
er ellers ukendt, og det er fristende at rette til Hermundr. Hermundr Koðránsson
(f 1197), som omtales i Sturlunga s. og andre kilder (Lind: Dopnamn 529, supple-
mentband 566, Skírnir 1912 s. 130f, 340, jfr. 346—7, hvor det antages at Guð-
mundr og Hermundr har været bradre), var i det 12. aarh. blandt de mest ansete
mænd i Borgarfjorden. 7 Koðráns-] B2 (oprdl., men ændret til konrad-j, Kon-
radz B3C, kuonradz D. Bettelsen findes i enkelte afskrifter (AM373, 4to, AM407,
4to, AM408e, 4to, samt ved AM i AM376, 4to, hvor den dog er overstreget) og i
Bps, Kahle. 8 á] CD, ad B. honum] þeim C2' 3D. 9 strax] saal. alle, men
dette forholdsvis unge laaneord (for ældre þegarj kan ikke have staaet i den oprdl.
tekst. Lbsl518, 8vo og Orlsl ændrer til þegar. vestan] CD, vestr B1, vestur B2
(men -ur er ændret til -anj. lík] lyke C1' 2. Tjprva] Torua C1, Torfa C2' 3.
3 -dómi] dæme C3D. létusk] + og D. 5 ok] + C3. 6-7 Guðmundr . . . son]
gudmundi. .. syni D. 9 kómu] kom B2.