Úrval - 01.06.1949, Qupperneq 22

Úrval - 01.06.1949, Qupperneq 22
20 ÚRVAL uð leið til að lækna marga sjúk- dóma með einni penicillininn- spýtingu, þar á meðal lekanda.* Lyfjaverksmiðjurnar ala hjá sér sveppa- og bakteríutegundir svo hundruðum skiptir, bæði til að leita að nýjum lyf jum og til að fá sem bezt og arðbærust af- brigði af hverri tegund. Ein- stökum afbrigðum, — t. d. af sveppnum, sem framleiðir strep- tomycin — hættir til að úrkynj- ast, þ. e. hæfileiki þeirra til að framleiða streptomycin dvín. Ef lyfjaverksmiðjurnar gera ekki ráðstafanir til að hafa við hönd- ina ný afbrigði jafnóðum og þau, sem í notkun eru, úrkynjast, þá er voðinn vís. Þessi afbrigði eru jafnvel betur stunduð en barn, som fæðist löngu fyrir tímann, og meiri áherzla lögð á ræktun þeirra en kynbótaræktun veð- hlaupahesta. Ástæðan er aug- Ijós: verulega gott afbrigði af Penicillum chrysogenum getur verið margra miljóna virði. Fyrsta afbrigðið af sveppnum, sem Sir Alexander Fleming í Englandi fann, gaf af sér tvær * Sjá greinina „Vísindalegt yfirlit ársins 1948“ í síðasta hefti Úrvals. einingar af penicillini úr hverj- um rúmsentímetra af súpu, en afbrigði, sem nú eru notuð, gefa af sér allt að 900 einingar úr sama magni! Stórframleiðsla á penicillini fer nú fram á eftirfarandi hátt: Þegar hinir hreinræktuðu svepp- ir, sem getið er um í upphafi greinarinnar, hafa verið tilreidd- ir, eru þeir settir í ræktun, fyrst í þriggja lítra flöskum, og síð- an í 800 lítra ræktunarkerum. Svo er súpan sett í geysistór gerjunarker, sem eru full af sveppafóðri (blanda af maís- gerjunarvökva, mjólkursykri og steinefnum). Þar eru svepparnir látnir vaxa í tvo daga og gefa frá sér penicillin út í súpuna. í stórri lyfjaverksmiðju standa þessi stóru ker í röðum og framleiðslan heldur áfram án afláts nótt og dag, en penicillin- ið, sem úr kerunum kemur, er ekki nema rétt eins og dreytill úr lekum eldhúskrana — fjög- ur grömm úr hverjum tíu lítrum af ,,súpu“. En þó að dreytillinn sé ekki mikill, bíður hans það mikilvæga hlutverk, að bjarga þúsundum mannslífa úr greipum banvænna sýkla.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132

x

Úrval

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Úrval
https://timarit.is/publication/1841

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.