Fylkir - 01.01.1919, Qupperneq 11

Fylkir - 01.01.1919, Qupperneq 11
<- 1 FYLKIR. 11 bað eg veit. Tinnusteinar eru afarharðir, skera gler hæglega (þrem- Ur til fjórum stigum linari en demant). Hreinar tinnutegundir kall- ast á útlendu máli: chalcedon, amethyst og opal. Tinna og tinnu- steinn eru notuð til glergerðar, einnig til að gera leir eldfastari °S í vísindaleg áhöld, líkt og silfurberg er notað. 5. Hrafntinna (obsidian) finst hér víða og er alþekt. Heill fjall- garður í Kröflu við Mývatn er úr hrafntinnutegund og gosösku ^'Parit obsidian). Þessi tinnutegund inniheldur, auk tinnuefnisins (silicium oxyd), oxyd af aluminium, járni, calcium, magnesium °§ sodium.* Hrafntinnu má nota alveg eins og hreina tinnu til a^ gera leir eldfastari og til ýmiskonar glergerðar. »Hallandsnes-kolin« og »Lit!adalskolin«, næstum svartur steinn, t'nnukendur, rispar gler, ókleyfur, stundum sexstrendur, hvítnar v'ð brenslu, er tinnutegund (biksteinn, pechsteinn ?); magnesium °xyd og, ef til vill, manganís oxyd, gefa svarta litinn. 7- Orænleitur steinn, glergljáandi í brotið, en þó ekki vel §agnsær, hefir fundizt hér upp með Qlerá, rispar gler, tinnuteg- lltlð eins og nr. 6. Eðalsteinar halda sumir finnist hér; hefi eg séð nokkra fall- eifa smásteina vestur í Hörgárdal, frammi í Eyafirði, austur í lósavatnsskarði og víðar, flestir tinnutegundar, aðrir linari en £'er, en þó gagnsæir, flestir hvítir eða gulhvítir. Órannsakaðir.*"' Tinnuefni, silicium (lat. silex, tinna), hefir ferfalt meira aðdrátt- aratl (átak) á lífsloft (Oxygen) heldur en vætki (hydrogen) og ^yndar með samböndum sínum við aluminium, calcium og fleiri, e'nn fjórða allra steina. Er ásamt aluminium og calcium leiðtogi , a máttarstólpi steinaríkisins, líkt eins ög kolefnið (carbon) Sarnt nitrogen og hydrogen (sameinuðum við súrefni, oxygen, er niáttviður eða leiðtogi vaxtaríkisins, o: jurta- og dýraríkisins. SiO,, AI2O3, Fe^Oa, CaO, MgO, K^O, NaO, H20. 75'28%, 10.26%, 4.24%, 1.80%, 0.2%, 2.7%, 5.45%, 2.%. Eðalsteinar kallast á útlendu máli ýmsum nöfnum, tópas, saffír, rúbi, smaragð o. s. frv. Saffír og rúbi eru alúmíníum oxyd-tegundir.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113

x

Fylkir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Fylkir
https://timarit.is/publication/182

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.