Saga - 1962, Blaðsíða 4

344
FRIEHED ER ÆDEL, MEN . . .
qvalt igien, naar han betænker, at den efter hans Död vil
komme i Fremmedes Hænder. Herved forsömmes meget
Gaardenes Vedligeholdelse, som i alt andet, saa især i Hen-
sigt til Husenes Forbædring, og deraf igien flyder, at en-
hver Tiltrædende maae begynde saa godt som fra Grunden
af, enten han har Ævne dertil eller ikke. Men saa liden
Hielp som Oefjords-Syssel kan vente sig af Drivetömmer
til öde eller andre Gaarders Opbyggelse, saa god Leilighed
derimod synes Norder-Syssel at have dertil, og det ikke
alleene Melrackesletten og Langenæsset, men ogsaa Kalde-
Jcinnen og de övrige Sogne, der ligge bag om Skialfande-
fiorden, naar ikkun Indbyggerne vilde fare over til Sletten,
om det end ikke var med andre Fartöier, (thi dem have de
ikke for nærværende Tiid), end med omtrent saa store
Lastbaade, som jeg blev vaer i Asmundestadevigen, hvilket
synes giörligt, uden nogen Fare, ligesom det og maae blive
fordeelagtigt, hvis ikke Strand-Eierne forhöie Priisen paa
Drivetömmeret alt for nær i Forhold til Handels-Tömmer-
ets Priiser; thi i saa Fald kan Skialfandefjorden lætter
hente Tömmer fra Husevigs Handelsted. I lige Maade
vilde og Drivetömmeret komme vel til Pas, om nye Gaarde
skulde optages, hvortil Thigendedalen især, saavelsorn
Klambreselet, ikke at nævne fleere Steder paa dette Strög,
eragtes beqvemme. Saudenæs- og Svalbards-Sogne have
Tömmeret lige ved Haanden.