Ritmennt - 01.01.1996, Síða 88

KRISTIN BRAGADOTTIR
RITMENNT
af at fá anlagt en jernbane pá Island, og det forste
der gengives i tidsskriftet er Þorsteinn Erlings-
sons digt „Brautin" („Banen"). Startkapitalen til
Eimreióin havde redaktor Valtýr Guðmundsson
skaffet ved at sælge andele i tidsskriftet pá Island
og i Kobenhavn.
Valtýr Guðmundsson har straks fra begyndel-
sen haft en klar idé om hvordan hans tidsskrift
skulle være, og trods hans politiske interesse,
bliver tidsskriftet ikke forum for politisk debat.
Valtýr Guðmundsson er velkendt i Islands
politiske historie og har fáet en politisk retning
opkaldt efter sig. Med Eimreiðin ville han forst og
fremmest gore nytte. Det skulle være oplysende
og underholdende læsning for alle. Det var ogsá
meningen at det skulle være et kulturelt set alsi-
digt tidsskrift med stor vægt pá islandsk sável som
udenlandsk litteratur. Litteraturen er efter hans
opfattelse forsomt i andre islandske tidsskrifter,
og han vil gore den til hvermands eje. Han vil ná
ud til folket og oplyse det, for han mener at hans
landsmænd er uoplyste, udannede og fattige pá
kultur. Hovedvægten ligger ikke mindst pá ny is-
landsk skonlitteratur, og mange forfattere fik
trykt digte for forste gang i tidsskriftet.
Mange gode forfattere stottede tidsskriftet i dis-
se ár, bl.a. Þorvaldur Thoroddsen, Þorsteinn Erl-
ingsson, Finnur Jónsson, Sigfús Blöndal og Bogi
Melsteð der tit skrev i tidsskriftet. Valtýr
Guðmundsson kaldte tit andre til hjælp til at
gennemlæse manuskripter og afgore om diverse
skrifter havde ærinde i Eimreiðin. Især Þorsteinn
Erlingsson og Þorvaldur Thoroddsen var yderst
hjælpsomme og gav gode rád og mange gode an-
visninger.
Eimreiðin bragte ogsá praver pá udenlandsk
litteratur og offentiiggjorde oversatte digte og hi-
storier. Nordiske og tyske værker dominerer, og
de er valgt med omhu og er af beromte og alment
anerkendte forfattere. Oversættelserne er ogsá tit
glimrende. Meget oversatte Valtýr Guðmundsson
selv, men han fik ogsá fornemme oversættere og
digtere som Matthías Jochumsson og Steingrímur
Thorsteinsson til bistand. Kort sagt har Eimreiðin
dermed præsenteret den islandske offentlighed for
hvad der var aktuelt ude i den store verden og har
kun præsenteret sine læsere for det bedste. Det
var bestemt en vigtig indsats for folk der aldrig
selv havde mulighed for at rejse til udlandet og
indsnuse kulturstromninger fra andre lande.
Det var desuden hensigten med Eimreiðin at
oplyse om udenlandsk litteratur og de
stromninger der rorte sig i nabolandene i disse ár.
Derfor bragte bladet regelmæssigt undertiden illu-
strerede artikler om udenlandske digtere og andre
ándsfyrster. Tit handler artiklerne om folk eller
emner der pá en eller anden máde har relation til
Island og islandsk litteratur. Man finder báde digre
originale afhandlinger og artilder om udenlandsk
litteratur, enlcelte digtere og værker, og oversatte
artilder nár andre muligheder ikkc fandtes. „Is-
landslc panorama" er navnet pá en klumme der
findes i hvert eneste hæfte, som i begyndelsen
bringer lcort nyt om islandske follc og emner, men
som allerede i 2. hæfte ændrer sig til en ramme
om anmeldelser af islandske boger eller boger af
udenlandslte forfattere der kunne tænkes at have
interesse pá Island. En stor del af disse anmel-
delser er skrevet af Valtýr Guðmundsson selv som
sá meget andet af bladets stof, og han fár bistand
fra andre udmærkede skribenter.
Den islandske koloni i Kobenhavn var splittet,
og det blev med tiden vanskeligere for Valtýr
Guðmundsson at skaffe stof til bladet. Mange af
Valtýr Guðmundssons og Eimreiðins stotter vend-
te ham ryggen, og det præger bladet. Brevsamlin-
gerne viser at der tit liar været sammenstod. I
1917 havde Valtýr Guðmundsson fáet nok af stri-
dighederne og solgte Eimreiðin.
Eimreiðin kom til at spille en vigtig rolle for is-
landsk litteratur og havde báde direkte og indi-
rekte betydning for udvildingen i islandsk littera-
tur. Dels fik islandske digtere mulighed for at
offentliggore arbejder, og dels fungerede tids-
skriftet som formidler af serios litteratur fra
udlandet til Island. Som regel var Eimreiðin tals-
mand for en ny tid og nye forfattere og blev af og
til udsat for kritik af den grund i de ældre blade.
Det spillede ogsá en rolle som bredspektret kul-
turel opinionsformidler.
84