Ritmennt - 01.01.1996, Qupperneq 88

Ritmennt - 01.01.1996, Qupperneq 88
KRISTIN BRAGADOTTIR RITMENNT af at fá anlagt en jernbane pá Island, og det forste der gengives i tidsskriftet er Þorsteinn Erlings- sons digt „Brautin" („Banen"). Startkapitalen til Eimreióin havde redaktor Valtýr Guðmundsson skaffet ved at sælge andele i tidsskriftet pá Island og i Kobenhavn. Valtýr Guðmundsson har straks fra begyndel- sen haft en klar idé om hvordan hans tidsskrift skulle være, og trods hans politiske interesse, bliver tidsskriftet ikke forum for politisk debat. Valtýr Guðmundsson er velkendt i Islands politiske historie og har fáet en politisk retning opkaldt efter sig. Med Eimreiðin ville han forst og fremmest gore nytte. Det skulle være oplysende og underholdende læsning for alle. Det var ogsá meningen at det skulle være et kulturelt set alsi- digt tidsskrift med stor vægt pá islandsk sável som udenlandsk litteratur. Litteraturen er efter hans opfattelse forsomt i andre islandske tidsskrifter, og han vil gore den til hvermands eje. Han vil ná ud til folket og oplyse det, for han mener at hans landsmænd er uoplyste, udannede og fattige pá kultur. Hovedvægten ligger ikke mindst pá ny is- landsk skonlitteratur, og mange forfattere fik trykt digte for forste gang i tidsskriftet. Mange gode forfattere stottede tidsskriftet i dis- se ár, bl.a. Þorvaldur Thoroddsen, Þorsteinn Erl- ingsson, Finnur Jónsson, Sigfús Blöndal og Bogi Melsteð der tit skrev i tidsskriftet. Valtýr Guðmundsson kaldte tit andre til hjælp til at gennemlæse manuskripter og afgore om diverse skrifter havde ærinde i Eimreiðin. Især Þorsteinn Erlingsson og Þorvaldur Thoroddsen var yderst hjælpsomme og gav gode rád og mange gode an- visninger. Eimreiðin bragte ogsá praver pá udenlandsk litteratur og offentiiggjorde oversatte digte og hi- storier. Nordiske og tyske værker dominerer, og de er valgt med omhu og er af beromte og alment anerkendte forfattere. Oversættelserne er ogsá tit glimrende. Meget oversatte Valtýr Guðmundsson selv, men han fik ogsá fornemme oversættere og digtere som Matthías Jochumsson og Steingrímur Thorsteinsson til bistand. Kort sagt har Eimreiðin dermed præsenteret den islandske offentlighed for hvad der var aktuelt ude i den store verden og har kun præsenteret sine læsere for det bedste. Det var bestemt en vigtig indsats for folk der aldrig selv havde mulighed for at rejse til udlandet og indsnuse kulturstromninger fra andre lande. Det var desuden hensigten med Eimreiðin at oplyse om udenlandsk litteratur og de stromninger der rorte sig i nabolandene i disse ár. Derfor bragte bladet regelmæssigt undertiden illu- strerede artikler om udenlandske digtere og andre ándsfyrster. Tit handler artiklerne om folk eller emner der pá en eller anden máde har relation til Island og islandsk litteratur. Man finder báde digre originale afhandlinger og artilder om udenlandsk litteratur, enlcelte digtere og værker, og oversatte artilder nár andre muligheder ikkc fandtes. „Is- landslc panorama" er navnet pá en klumme der findes i hvert eneste hæfte, som i begyndelsen bringer lcort nyt om islandske follc og emner, men som allerede i 2. hæfte ændrer sig til en ramme om anmeldelser af islandske boger eller boger af udenlandslte forfattere der kunne tænkes at have interesse pá Island. En stor del af disse anmel- delser er skrevet af Valtýr Guðmundsson selv som sá meget andet af bladets stof, og han fár bistand fra andre udmærkede skribenter. Den islandske koloni i Kobenhavn var splittet, og det blev med tiden vanskeligere for Valtýr Guðmundsson at skaffe stof til bladet. Mange af Valtýr Guðmundssons og Eimreiðins stotter vend- te ham ryggen, og det præger bladet. Brevsamlin- gerne viser at der tit liar været sammenstod. I 1917 havde Valtýr Guðmundsson fáet nok af stri- dighederne og solgte Eimreiðin. Eimreiðin kom til at spille en vigtig rolle for is- landsk litteratur og havde báde direkte og indi- rekte betydning for udvildingen i islandsk littera- tur. Dels fik islandske digtere mulighed for at offentliggore arbejder, og dels fungerede tids- skriftet som formidler af serios litteratur fra udlandet til Island. Som regel var Eimreiðin tals- mand for en ny tid og nye forfattere og blev af og til udsat for kritik af den grund i de ældre blade. Det spillede ogsá en rolle som bredspektret kul- turel opinionsformidler. 84
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170

x

Ritmennt

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Ritmennt
https://timarit.is/publication/859

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.