Hagskýrslur um landbúnað - 01.01.1962, Side 19

Hagskýrslur um landbúnað - 01.01.1962, Side 19
Búnaðarskýrslur 1958—60 17* 1. yfirlit. Heyfengur 1941—1960. Hay production 1941—1960. Ár year Taða (1000 hestar) hay from home fields (1000 hkg) Úthey (1000 hestar) hay from meadows (1000 hkg) 1 1 l-gl 3 S o C/J .2 CO « s.5 « 2 c Norðurland North Austurland East Suðurland South Allt landið Iceland | 1 M co .2 co .s 1 ■2 5 3 -- ~ - ! j'i Norðurland North Austurland East T3 S l-E «0 3 3 O C/J co Allt landið Iceland Meðaltal average: 1941—45 357 124 453 137 262 1 333 132 68 277 89 313 879 1946—50 374 139 519 153 377 1 562 89 48 199 45 252 633 1951—55 424 150 684 193 535 1 986 79 47 232 48 216 622 1956—60 591 198 1022 295 866 2 972 56 19 132 19 135 361 1958 559 169 919 260 843 2 750 77 35 156 23 156 447 1959 607 206 1148 336 899 3 196 38 9 111 10 78 246 1960 669 223 1189 360 952 3 393 52 8 106 11 135 312 Aukning 1960 frá meðalt. 1941-45,% 87,4 79,8 162,6 162,8 263,4 154,5 -5-60,6 -5-88,2 -5-61,7 -5-87,6 -5-56,9 -5-64,5 eftir 1955 tóku menn að vanrækja engjarnar enn meira, og hefur útheys- öflun verið mjög lítil hin síðustu ár, árið 1959 t. d. ekki % af því, er var fyrstu 4 áratugi aldarinnar. Hefur þessi síðustu ár varla verið hirt um önnur engi en véltæk flæðiengi, og jafnvel lítt um þau hirt sums staðar. Misjafnt er eftir landshlutum, hvernig heyöflun hefur breytzt. Töðu- fengur hefur aukizt mest hlutfallslega á Suðurlandi, þar næst á Norður- landi og Austurlandi. Minnst er aukningin á Vestfjörðum og þar næst á Suðvesturlandi. Útheysöflun hefur þorrið minnst á Suðurlandi og næstminnst á Suðvesturlandi. í yfirliti 1 eru sýnd 5 ára meðaltöl hey- fengsins eftir landshlutum árin 1941—60 og heyfengur þriggja síðustu ára. Síðustu ár hefur heyfengur á hvern framteljanda til búnaðarskýrslu verið þessi: Taða. IJthey, Samtala, hestar heetar hcstar 1951 ...................... 186 99 285 1954 ...................... 295 68 363 1957 ..................... 345 45 390 1958 ..................... 331 54 385 1959 ..................... 392 30 422 1960 ..................... 423 38 461 Það dregur úr samanburðargildi þessara talna, hve búleysingjum, sem yfirleitt afla lítilla heyja, fækkar. Því hefur meira samanburðar- gildi, hve mikill heyfengur lwers bónda hefur verið að meðaltali. Þetta var fyrst athugað 1951, en síðan hefur meðalheyfengur hvers bónda verið þessi:
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114
Side 115
Side 116
Side 117
Side 118
Side 119
Side 120
Side 121
Side 122
Side 123
Side 124
Side 125
Side 126
Side 127
Side 128
Side 129
Side 130
Side 131
Side 132
Side 133
Side 134
Side 135
Side 136
Side 137
Side 138
Side 139
Side 140
Side 141
Side 142
Side 143
Side 144
Side 145
Side 146
Side 147
Side 148
Side 149
Side 150
Side 151
Side 152
Side 153
Side 154
Side 155
Side 156
Side 157
Side 158
Side 159
Side 160
Side 161
Side 162
Side 163
Side 164
Side 165
Side 166
Side 167
Side 168

x

Hagskýrslur um landbúnað

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Hagskýrslur um landbúnað
https://timarit.is/publication/1125

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.