Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Síða 58
Kong. Maj. Stadtholder ofuer Norgis Rige / og efterdi jeg her efter vil
gifue en kort Extract af samme Chrønicke etc«1.
At den anonyme oversættelse var identisk med den af Peder Claussøn
omtalte slutter Worm dels af at han har fundet »samme Herr Peders
Haand i begge fornefnde Bøgger [o: Norrigis Beskrifuelse og Norske
Kongers Chronica] paa nogle steder / som hånd hafuer corrigerit sin
Amanuensis errata«, dels af at flere passager i Norrigis Beskrifuelse
stemmer ordret overens med sagaoversættelsen og altså synes at være
hentet fra denne, »huilcket hånd icke hafde giort / undtagen hånd hafde
holt den for sin egen. Thi hui skulde hånd bruge nogen fremmit version
naar hånd selv hafde giort den som god var?« Endelig har Worm fået
sit »fornemste oc heste Exemplar« af oversættelsen fra »Listelehn« (Lista
herred), hvor Peder Claussøn Friis var sognepræst og provst fra 1566 til
sin død i 1614. Worms identifikation af oversætteren er ikke senere
blevet draget i tvivl.
Det manuskript der ligger til grund for 1633-udgaven kendes ikke2, og
det kan derfor ikke umiddelbart afgøres hvad der ligger i titelbladets
udtryk »igiennemseet / continuerit oc til Trycken forferdiget«. Herom
siger Worm i sin fortale at manuskriptet af oversættelsen ikke som de
islandske håndskrifter på Universitetsbiblioteket3 sluttede i Magnus
Erlingssons saga (o: 1177), men derimod førtes helt frem til Håkon
Håkonssons saga. Denne manglede imidlertid slutningen, som han derfor
har tilføjet »aff det Compendio eller Extract, som er giort aff den Norske
Chronica«, dvs. fra et håndskrift af Mattis Størssøns oversættelse4. Af de
følgende tillæg vedkender Worm sig en oversigt over Norges historie
1 Denne passus synes at høre hjemme i kapitlet »Om Islands Bygning«, der af Worm blev
udgivet som en del af Norrigis Beskrifuelse. Da den imidlertid ikke genfindes her, hverken
1 Worms udgave eller i håndskriftet GI. kgl. sml. 982 fol., sluttede Gustav Storm at der
var tale om en marginalnote i Worms eksemplar (Samlede Skrifter af Peder Claussøn Friis,
udg. af Dr. Gustav Storm, Kristiania 1877-81, s. lxi).
2 Gustav Storm (SnStHist., s. 205) mente at kunne bestemme et håndskrift som histori-
keren Ludvig Daae havde opdaget i Hannover som Peder Claussøns oversættelse, skrevet
med hans egen hånd. Bt par år senere blev Storm imidlertid klar over at håndskriftet ikke
indeholdt Peder Claussøns oversættelse, men et uddrag af Bergsbok i oversættelse; det er
nu udgivet af Asgaut Steinnes (EU gammalt utdrag or Bergsbok, Oslo 1965).
3 Hermed må først og fremmest være ment Kringla, som Worm har brugt til at udfylde
Peder Claussøns oversættelse efter (se nedenfor, s. 45). Hvilke håndskrifter der ellers
sigtes til er usikkert (Fagrskinna ?).
1 Se nedenfor, s. 48-49. — Når Peder Claussøns oversættelse af Håkon Håkonssons saga
manglede slutningen, kan det skyldes enten at hans forlæg var defekt, eller at håndskriftet
af oversættelsen havde mistet de sidste blade inden det kom i Worms besiddelse. Hvis
Peder Claussøns forlæg var identisk med det håndskrift af Håkon Håkonssons saga som
Mattis Størssøn supplerede Codex Frisianus efter, må slutningen have været intakt endnu
omkring 1550-60 (se Mattis Størssøn, Den norske krønike, utgitt av Mikjel Sørlie, Oslo-
Bergen 1962, tillegg og rettelser).
44