Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Side 61

PCI 236,10 villig (i forbindelsen godvillig / oc en villig oc fredferdig Mand)]
stille Rååf 9, jfr. StOH 233,1-2 hogveR oc samsma5r mikill.
PCI 237,12 50] lx Rååf 9, jfr. StOH 255,13 mein en dx.
PCI 241,12 hånd hafde en Søn] -f- ved Naffn + åben plads til navnet Rååf 9,
jfr. StOH 271,13 atti son einn hann er her se getiS.
PCI 241,27 600] vij° Rååf 9, jfr. StOH 273,1-2 .vii. hvndrod.
Selv om teksten i Rååf 9 ikke er afskrevet efter den trykte udgave, må den
alligevel på en eller anden måde have forbindelse med Ole Worm. Som ovenfor
omtalt har der i det håndskrift af Peder Claussøns oversættelse der forelå for Ole
Worm manglet et stykke af OH, som af Worm er tilføjet bag i udgaven (efter
Kringla). Rååf 9 indeholder begyndelsen af denne udfyldning, indsat på det af
Worm angivne sted i teksten (PCI 242,12). Udfyldningen afbrydes efter et enkelt
blad, idet anden lakune i Rååf 9 begynder her, men det bevarede blad viser med
sikkerhed at der ord for ord foreligger samme tekst som hos Worm; begge steder
findes således det fejlagtige »Denne Hørning (Hiørning PCI) taler hart« som gen-
givelse af »mart mælir hyrningr sjå« (HkrFJ II, 232,19-20).
Rååf 9 kunne muligvis tænkes at være afskrevet efter Ole Worms eksemplar af
oversættelsen — med Ole Worms tilføjelse — inden dette gik i trykken. En nærmere
undersøgelse af dette skal ikke foretages her; den må tage sit udgangspunkt i en
identifikation af hånden i Rååf 9. Under alle omstændigheder synes Rååf 9 ikke
at kunne afgøre spørgsmålet om hvorvidt Ole Worm ændrede ordlyden i Peder
Claussøns oversættelse.
Ældre oversættelser.
Inden der gøres et forsøg på nærmere bestemmelse af Peder Claussøns
hovedkilde(r) til »Snorre Sturlesøns Chrønicke«, er det nødvendigt at give
en kort oversigt over de oversættelser af kongesagaer som allerede tid-
ligere i det 16. århundrede var foretaget efter håndskrifter der på det
tidspunkt befandt sig i Norge. Dette arbejde synes hovedsagelig, hvis
ikke udelukkende, at være blevet udført på danske humanisters initiativ.
1. Christiern Pedersens ekscerpter. Efter at Christiern Pedersen havde
udgivet Saxo i 1514, arbejdede han dels på en oversættelse, dels på en
fortsættelse af Danmarkshistorien. I sine »tillæg til Saxo«, som imidlertid
ikke blev trykt i hans levetid14, henviser han flere gange til den »norske
krønicke«, som han snart tilskriver »biscop Issleff«, snart »biscop Issleff
oc en gammel norske prest som hed Are«, og en enkelt gang »biscop
Biorn«. Gustav Storm har vist15 at de oplysninger som Chr. Pedersen
henfører til den »norske krønicke« stammer fra tre forskellige kilder,
uden at Chr. Pedersen har nogen anelse om dette; han kan altså ikke
have benyttet selve håndskrifterne, men et uddrag som en anden har
gjort af dem. Kilderne til Chr. Pedersens ekscerpter, hvis formentlig
14 Tillæggene kendes nu kun gennem A. S. Vedels fragmentarisk bevarede afskrifter, ud-
givet i Christiern Pedersens Danske Skrifter V, København 1856, s. 368-437. En del af
det manglende er optaget i Vedels bog Kong Svend Haraldsson Tiuve-Skæg, 1705, s. 94-162.
15 Biskop Isleifs Krønike, ANF II, 1885, s. 319-38.
47