Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Qupperneq 63

sons saga ; hans kilder er Codex Frisianus og Kringla, desuden Bergsbok,
et tabt håndskrift af Sverris saga og formentlig et tabt håndskrift af
Håkon Håkonssons saga (foruden Codex Frisianus), der muligvis har
været identisk med Peder Claussøns kilde til denne saga20. Det er usik-
kert om Mattis Størssøns oversættelse er ældre eller yngre end Laurents
Hanssøns.
Mellem Laurents Hanssøns oversættelse og Peder Claussøns 50 år
senere er der det vigtige lighedspunkt at begge tilskriver Snorri Sturluson
forfatterskabet til det værk de oversætter. Denne oplysning kom som
bekendt overraskende for alle, også på Island21, ved Worms udgivelse
af Peder Claussøns oversættelse, og den findes hverken i de bevarede
håndskrifter af Heimskringla eller i afskrifterne af de Heimskringla-
håndskrifter der brændte i 1728. Heller ikke det fragmentarisk bevarede
AM 39 fol. synes at have haft nogen oplysning om værkets forfatter;
Arngrimur Jonsson, som i Crymogæa citerer Heimskringlas prolog, ken-
der ikke forfatteren, og hans kilde har formentlig været 39 i en mere
fuldstændig skikkelse end det har nu (se ovenfor, s. 18).
Der er ikke noget der tyder på at Peder Claussøn har kendt Laurents
Hanssøns arbejde. Den enkleste forklaring på at begge nævner Snorri
som Heimskringlas forfatter er da den, at Laurents Hanssøns sidekilde
er identisk med Peder Claussøns hovedkilde, og at dette håndskrift har
indeholdt forfatternavnet, efter al sandsynlighed i forbindelse med pro-
logen. Dette var også Storms opfattelse i 188122. Senere blev han imid-
lertid opmærksom på at prologen i Worms udgave var taget fra Laurents
Hanssøns oversættelse, og sluttede heraf, at det håndskrift Peder Claus-
søn oversatte efter havde manglet prologen23. Da Storm i 1899 udgav
Laurents Hanssøns oversættelse havde Finnur Jonsson i mellemtiden
opdaget det bevarede blad af Kringla i Kungliga biblioteket i Stock-
holm, og mente at kunne påvise at en marginalnote på dette blad var
med Laurents Hanssøns hånd24. Finnur Jonsson var herefter overbevist
om at Laurents Hanssøns sidekilde havde været Kringla, som på det
tidspunkt endnu måtte have bevaret 1. blad med prologen (og forfatter-
navnet). Dette blad tænkte Finnur Jonsson sig var gået tabt i løbet af
den korte årrække inden Mattis Størssøn benyttede håndskriftet, siden
denne ikke kender forfatteren og ikke har oversat prologen. Storm slutter
sig i udgaven af Laurents Hanssøns oversættelse til Finnur Jonsson, og
20 E.E. Johnsen, op. cit., s. 82; Mattis Størssøn, Den norske krønike, s. xiv.
21 Se brev fra Arngrimur Jonsson til Ole Worm 18/8 1632, BiblAM VII, s. 30.
22 Saml. skr. af Peder Claussøn Friisf s. lvi.
23 ANF I, 1883, s. 47-61.
24 De bevarede brudstykker af skindbøgerne Kringla og Jofraskinna i fototypisk gengivelse,
udg. af Finnur Jonsson (STUAGNL), København 1895, s. vi.
Kongesaga 4
49