Bibliotheca Arnamagnæana - 01.10.1977, Qupperneq 64

denne opfattelse forblev den herskende, indtil Jakob Benediktsson i
195525 påviste at de rettelser af Codex Frisianus’ tekst som Laurents
Hanssøn indfører fra sin sidekilde, så få de end er, med sikkerhed viser
at sidekilden ikke kan have hørt til x-klassen og altså ikke kan have
været Kringla. Jakob Benediktsson påviste endvidere at det Heims-
kringlahåndskrift der ligger til grund for Chr. Pedersens ekscerpter har
hørt til x-klassen, og at der ikke er noget i Chr. Pedersens materiale der
taler imod at håndskriftet har været Kringla. Op til dette punkt er Jakob
Benediktssons argumentation helt uigendrivelig, og hypotesen om at
Snorri Sturluson har figureret som Heimskringlas forfatter i Kringla må
efter hans afhandling anses for overflødig.
Jakob Benediktsson viser desuden at de læsemåder som Laurents Hans-
søn tager fra sin sidekilde stemmer med Peder Claussøns tekst, og kon-
kluderer at de to nordmænd har brugt samme håndskrift. Noget endeligt
bevis for denne i og for sig både nærliggende og økonomiske antagelse
kan imidlertid ikke føres, medmindre nyt materiale skulle komme for
dagen. Vanskeligheden ved at antage at der er tale om ét og ikke om to
forskellige håndskrifter er, som Storm indså, at hvis Peder Claussøns
håndskrift var det samme som Laurents Hanssøns, må det have inde-
holdt prologen (og, i forbindelse med denne, Snorri Sturlusons navn),
men Peder Claussøns oversættelse har tilsyneladende ikke indeholdt den,
siden Worm har indsat Laurents Hanssøns prolog i sin udgave. For-
skellige forklaringer på dette forhold kan ganske vist tænkes, men ingen
af dem kan bevises: 1) Peder Claussøn har oversprunget prologen i sin
oversættelse, selv om den har stået i hans forlæg, 2) Peder Claussøns
oversættelse har indeholdt prologen, men Worm har udeladt den til for-
del for Laurents Hanssøns version26, 3) Peder Claussøns oversættelse
har indeholdt prologen, men det manuskript som Worm lod udgaven
trykke efter har mistet de første blade inden det kom i Worms besiddelse.
25 Hvar var Snorri nefndur hofundur Heimskringlu ?, SHrnir 1955, s. 118-27.
26 Denne mulighed søger Jakob Benediktsson at sandsynliggøre (op. cit., s. 125-26). Det
er efter hans mening tvivlsomt at prologen i Worms udgave udelukkende bygger på
Laurents Hanssøn, »pvi a5 or da lag er vi da allmjog fråbrugdid, po ad efalaust sé um rit-
tengsl, par sem Worm hefur tekid upp sumar vidbætur og villur sem runnar eru frå L.H.
sjålfum«. Ved en sammenligning mellem Laurents Hanssøns prolog i dens oprindelige
skikkelse og Worms moderniserede version har jeg imidlertid ikke fundet et eneste træk
der med rimelighed kunne antages at være hentet fra Peder Claussøns eventuelle oversæt-
telse af prologen (dvs. en tekst der stod J nærmere end Laurents Hanssøns). Jakob Bene-
diktsson anfører også som argument for tilstedeværelsen af prologen hos Peder Claussøn,
at Worm i sin fortale til udgaven citerer prologen i en tekstform der ikke kan stamme fra
Laurents Hanssøn, og altså kunne tænkes at gå tilbage til Peder Claussøns oversættelse.
Imidlertid henfører Worm ikke sine citater til Heimskringlas prolog, men til »Fortalen paa
S. Olafs Chronicke«, dvs. til et håndskrift af den særskilte Olavssaga som han må have haft
adgang til (uvist hvilket, se StOH, s. 1090).
50