Torfhildur - 01.04.2007, Qupperneq 91

Torfhildur - 01.04.2007, Qupperneq 91
Um tvíhljóðun é >je í íslensku öld og þar að auki tuttugu dæmi úr elstu rímum, þ.e. rímum frá 14. til 16. aldar.35 Ef við byijum á því að líta á dæmin úr rímunum er það íyrst að nefna að Björn telur með sjö dæmi um sögnina véla, en eins og áður var minnst á breyttist é í æ á eftir v þegar eftir íylgdi 7’ eða /. Björn nefnir þessa breytingu reyndar sjálfur og ákveður í ljósi hennar að sýna ekki dæmi með fornafninu vér. Samt hefur hann með sögnina véla, og það þótt í dæmunum sem hann sýnir sé í öllum tilvikum skrifað æ fyrir é í handritum. Þá eru eftir þrettán dæmi. í sjö þeirra er um að ræða orðið vænn í myndunum væn eða væna. Þar 'eð einmitt þetta orð er svona áberandi í dæmasafninu er rétt að athuga hvort það sé á einhvern hátt sérstakt. í athugun á handritum og fornbréfum frá 14. öld hafa lcomið í Ijós allmörg tilfelli þar sem iæ er skrifað íyrir æ. Janez Oresnik skrifaði grein36 um íýrir- bærið og leiddi rök að því að á 14. öld hefði æ breyst í rísandi tvíhljóð á Norðurlandi og í Breiðafirði. Orðið vænn er einmitt það orð sem oftast kemur íyrir með rithættinum iæ fýrir æ. Mestar líkur eru á því að í máli þeirra sem höfðu þennan framburð hafi æ verið borð fram á sama hátt og tvíhljóðað é, þ.e. [js]. Alveg eins og e-hluti tvíhljóðaðs é opnaðist til samræmis við e er líklegast að e-hluti tvíhljóðaðs æ hafi lokast til samræmis við e. í dæmum þeim sem Björn tók um rím orðmyndanna væna og væn gæti því vel verið um það að ræða að é og æ hafi fallið saman í máli höfundar.37 Jafnframt er athyglisvert að yngstu rímur með é : æ rími eru Klerkarímur sem þó eru ekki yngri en frá fyrri hluta 15. aldar,38 þ.e. rím é : æ hverfur á svipuðum tíma og ritun iæ fýrir æ. Þá standa eftir sex dæmi. Þrjú þeirra má skýra með vísun til afstöðustyttingar. Eitt þeirra þriggja sem þá eru eftir er úr Skikkju- | rhnum, þar sem einnig er að finna rím með orðinu væn en það gæti bent til að höfundur hafi haft /æ-framburð. Dæmin tvö sem þá standa eftir eru úr einni og sörnu rímunni, Virgilesrímum:: sér: þær (1.27) ogsér: nær (L 30). Þáer eftir að athugadæminúrhelgikvæðum frá 14. öld. Þau eru: Pétr : gæti, (Pétursdrápu 88), albættan : stéttar 35 Björn K. Þórólfsson, 1929: 235-236. 36 Janez Oresriik, 1982:183-196. 37 Líklegast:er að breytingiri æ > iæhafi aðerns náð aðbreiðast: út um takmarkaðanhluta orðasafnsins. Rithátturinn kom langoftast fyrir í samsetningunni væ~ og bæ- en einnig í næ, sæ, !æ, þæ, klæ, snæ, tvæ, hræ. Sama rit: 192. 38 Þvi er ónákvæmni að tala um dæmi úr rímum frá 14. til 16. aldar. í
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174

x

Torfhildur

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Torfhildur
https://timarit.is/publication/1919

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.