Skírnir

Årgang

Skírnir - 01.01.1862, Side 6

Skírnir - 01.01.1862, Side 6
6 FRÉTTIK. England. á Englandi, afe hver sem stígr fæti á brezka jörb sé undir vernd landslaga þeirra. þeir segja enn fremr, ab skip sem siglir undir brezku flaggi, hvar í höfum sem er, sé jafnheilagt, ef mabr stígr fæti á þiljur skipsins, sem þab væri brezk jörb. Eru allir landsmenn þar eins hugar, ab heibri landsins sé lokib og valdi þess, ef ójafnabarmönnum héldist uppi ab brjóta svo þjóbhelgi þeirra, sem hér var gjört; miklast þeir og af því, ab flóttamenn og naub- leytamenn sé alstabar óhultir undir merkjum þeirra. Hinir mæltu þab í gegn, ab þeir Mason og Slidell væri illvirkjar og uppreistar- menn, sendir út í hernabarerindum fóburlandi sínu til tjóns; nú stæbi þab í þjóbréttinum , ab hlutlausar þjóbir mætti ekki flytja nein hervirki úr herskám löndum eba í, hvorki vopn eba bréf; nú væri þeir Mason sjúlfir bobskapr til fjandskapar Bandafylkjunum. Til þessa lá þab svar, ab skipib Trent tók þá í höfn í friblandi, eptir ab þeir voru sloppnir út úr Bandafylkjunum, út um hergarb hinna, og flutti þá milli tveggja friblandshafna. Eptir þab áttu Bandaríkin ekkert vald á þeim, þab mætti til sanns vegar færast, ab þeir hefbi verib óferjandi úr höfn í Charleston ebr annari höfn í Banda- ríkjunum, en öllum væri heimilt ab taka þá í skip í hverri höfn, sem ekki laut undir Bandaríkin, væri þetta því einbert ofríki og víkíngsskapr, sem Englandi hefbi verib sýndr, og lægi til þess engin réttlætíng önnur en sú, ab víkíngar fara ekki ab lögum. I fyrst- unni, meban blóbnætrnar voru sem brabastar, gekk sápati, ab stjórn- in í Washington hefbi bobib Wilkes ab gjöra þetta, í því skyni, ab hún vildi hefja ófrib gegn Englaudi; mönnum væri í Bandaríkj- unum orbinn óhugi á bræbravígi því sem þar væri í landi, vildi nú þjóbin komast úr öllum vanda, meb því ab láta subrfylkin sigla sinn eigin sjó, en taka Kanada af Englendíngnm í skababætr. þegar Wilkes kom til Nýju-Jórvíkr meb bandíngja sína, þá var mesti fagn- abr og glebi, menn skutu saman æruu fé, til ab gefa Wilkes og hans mönnum heibrsgjafir, og enda þíngib ebr hluti þess vottabi hon- um þakklæti sitt; fögnubu menn nú yfir því, ab Englendíngum hefbi nú verib gjör maklegr óskundi, lýbrinn vildi þegar hefja stríb vib þá, taka af þeim Kanada, og launa þeim svo lambib grá, ab þeir hefbi glabzt yfir óförum sínum, og veitt fulltíng illvirkjum og man- salsmönnum. En þegar þessi orbasvejmr var af rokinn, þá hugubu
Side 1
Side 2
Side 3
Side 4
Side 5
Side 6
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 12
Side 13
Side 14
Side 15
Side 16
Side 17
Side 18
Side 19
Side 20
Side 21
Side 22
Side 23
Side 24
Side 25
Side 26
Side 27
Side 28
Side 29
Side 30
Side 31
Side 32
Side 33
Side 34
Side 35
Side 36
Side 37
Side 38
Side 39
Side 40
Side 41
Side 42
Side 43
Side 44
Side 45
Side 46
Side 47
Side 48
Side 49
Side 50
Side 51
Side 52
Side 53
Side 54
Side 55
Side 56
Side 57
Side 58
Side 59
Side 60
Side 61
Side 62
Side 63
Side 64
Side 65
Side 66
Side 67
Side 68
Side 69
Side 70
Side 71
Side 72
Side 73
Side 74
Side 75
Side 76
Side 77
Side 78
Side 79
Side 80
Side 81
Side 82
Side 83
Side 84
Side 85
Side 86
Side 87
Side 88
Side 89
Side 90
Side 91
Side 92
Side 93
Side 94
Side 95
Side 96
Side 97
Side 98
Side 99
Side 100
Side 101
Side 102
Side 103
Side 104
Side 105
Side 106
Side 107
Side 108
Side 109
Side 110
Side 111
Side 112
Side 113
Side 114

x

Skírnir

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.