Skírnir

Ukioqatigiit

Skírnir - 01.01.1862, Qupperneq 66

Skírnir - 01.01.1862, Qupperneq 66
66 FHÉTTIR. Preussen. Ráfcherra Beust í Sachsen hefir a& nokkru leyti gjörzt talsma&r mi&rikjanna, og ætla menn þó, ab stjórn Austrríkis hafi skotib honum fram fyrir sig. Hann rita&i frumvarp til alríkislaga, og stakk þar uppá, a& bandaþíngi& skyldi ekki halda í Frankfurt, heldr í ö&rum borgum, til skiptis, og a& Austrriki og Preussen skyldi skiptast á um forsetadæmi, en nú skipar Austrríki ávallt forsetasætib á þínginu. Austrríki synja&i nú þessa, a& mi&la valdi sínu, nema þeim væri heim- ila& a& ganga í hi& þýzka samband me& öll sín lönd; en Preussar vildu ekki vinna til a& taka ábyrg& á Italíu, og fá ekki meira í a&ra hönd, en a& vera forseti anna&hvort ár. Nú fórust rá&herra Preussa svo or& á þínginu í Berlín um Hessen, sem fyr var geti&. þá kom þa& flatt uppá alla einn dag, 2. Febr. 1862, a& Austrríki og nær- fellt öll mi&ríkin ritu&u greifa Bernstoríf í Berlín samhljó&a skjal, og mótmæltu þar alveg þessari a&fer& Preussens, a& taka sér sjálf- skapa& allsherjarvald á þýzkalandi. Hinsvegar gáfu þeir í skyn, a& sér þætti brýn þör,f a& bæta bandalögin, og bu&u Preussen a& ganga í sitt félag til þessa. . Vikiv þeir á, a& þörf væri a& stofna allsherjar lögréttu í Frankfurt, vi& hli& þess þíngs sem er. þetta leit vít sem samsæri gegn Preussum, og datt þeim í fyrstu allr ketill í eld, því þelta bar svo brátt a&. Um Hessen ur&u þó bæ&i stórveldin ásáttj - en um bandalögin liggr en sök í salti, þó vir&ist hlutr Preussa veyk- ari, og er hætt vi& a& þeirra hlutr mínki enn vi& hi& sí&asta stjórnar- reik, sem þar er or&i&. Eykr þa& og á, a& vinsældir Austrríkis hafa vaxi& hi& sí&asta ár, svo líkur eru til, a& Preussen sætti sig a& lokum vi& þa& a& fara í flokk me& hinum, og ganga undir merkj- um þýzkalands, þegar þess er ekki kostr a& þýzkaland gangi undir Preussa merkjum. þessar deilur gjöra þó a& lokum ekki anna&, en skerpa kærleikann milli ríkja á þýzkalandi, því þar er mart sem heldr saman. þa& er eitt sér, a& ein túnga og eitt bókmál gengr yfir allt þýzkaland. Lönd þau, sem hin þýzka túnga gengr yfir, liggja og í samfellu í hjarta Nor&rálfunnar, en ekki sundru& af sjó og fjall- byg&um, sem á Nor&rlöndum. Járnbrautir og stórár tengja lönd og borgir saman, og .vinnr allt a& því, a& ry&ja burtu fæ& þeirri og sundrlyndi, sem einangr og dælska fyrri alda hefir sett milli sam- borinna þjó&flokka.
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114

x

Skírnir

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Skírnir
https://timarit.is/publication/59

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.