Gripla - 01.01.1982, Blaðsíða 136

132
GRIPLA
mellem kong Sverrir og ærkebiskop 0ystein. I den islandske benedikti-
nerabbed Karl fandt konge og kirke en forfatter som var egnet til at
varetage alles synspunkter, ogsá de besejredes.9 Nár det gælder med-
delelserne i sagaen om Sverres modstandere, má 0ystein have været en
kilde af st0rste betydning.10 Derfor mener jeg, at Karl má have fáet de
fleste oplysninger om Magnus Erlingsson hos ærkebiskoppen, som sá-
ledes har været kilde til omtalen af kroningen báde i Sverris saga og
hos den engelske benediktinerabbed Benedict. Ingen i Norge har vel
haft et bedre fprstehánds kendskab til tidspunktet for denne handling
end selveste ærkebiskop 0ystein; men uheldigvis savner vi en entydig
tidsfæstelse af kroningen fra hans egen hánd. Nedenfor vil jeg vende
tilbage til de oplysninger som bringes i sagaen om Henrik II af England,
utvivlsomt ligeledes med 0ystein som kilde til tidspunktet for Magnus
Erlingssons kroning.
Ogsá Fagrskinna skriver, at Magnus var syv vintre gammel, da han
blev kronet.11 Dette værk menes skrevet i Trondheim i lighed med Del
I af Sverris saga, og det er utvivlsomt fra denne sidste at Fagrskinna har
hentet aldersangivelsen syv vintre.12 Fagrskinna bringer en yderst kort-
fattet omtale af kroningshpjtideligheden i Bergen, og det er mig ikke
muligt at f0lge Hertzberg, nár han fra denne kilde vil uddrage en mere
præcis tidsfæstelse af kroningen. Nár Hertzberg og andre forskere har
villet g0re forholdet mellem Fagrskinnas og Heimskringlas kildeværdi
op, má oplysninger af kronologisk art siges at være de mindst egnede til
formálet, idet de to sagaer har helt forskellige málsætninger i sá hen-
seende. At ville pádutte Fagrskinnas forfatter tidsangivelser, han næppe
var sig bevidst om at have foretaget, er ikke rimeligt. Medens báde
9 Se Einarsdóttir, Sverrir — præst og konge, i Middelalder, Metode og Medier
(Festskr. til N. Skyum-Nielsen), (1981), s. 67-93.
10 Tre gange i Sverris saga argumenterer kong Magnus for sin kongsret over
for Sverrir, og han bygger den ifplge sagaen f0rst og fremmest pá, at han er viet
og salvet. Magnus’ edsaflæggelse over for kirken bevirker ogsá, at han má kæmpe
videre. I Sverris saga fremstilles Magnus’ kongedpmme sá ensidigt som indstiftet
af kirken, at man alene derigennem fornemmer 0ysteins hánd i afsnittene om
Magnus Erlingsson. Jeg henviser nærmere herom til min snarligt publicerede af-
handling om det ideologiske grundsyn i Del I af Sverris saga.
11 Fagrskinna, udg. v. F. Jónsson (1902-03), s. 367.
12 G. Indrebp, Fagrskinna, s. 228-232 (1917). Om Fagrskinnas nære tilknyt-
ning til Trondheim se Indreb0, a. a., s. 264-271; og om en videreudbygning af disse
synspunkter se A. Jakobsen, Om Fagrskinna-forfatteren, Arkiv f. nord. filol., 85
(1970), s. 88-124.