Gripla - 01.01.1982, Blaðsíða 144

140
GRIPLA
págældende bispedpmme — skulle ná til enighed om en kandidat; men
det var ret udslaggivende, at biskoppen for det andet bispedpmme kunne
gá ind for den págældende. Dette forelpbige valg havde imidlertid ingen
lovhjemmel f0r end Lögrétta havde ‘kprit’ det udpegede bispeemne.
Og fprst derefter kunne han som electus rejse udenlands for at opná
kirkelig vielse. Der mátte sáledes altid være forlpbet mindst én altings-
session mellem en biskops d0d og hans efterf0lgers afrejse til ærke-
biskoppen som lovligt valgt bispeemne. Stadierne i en islandsk biskops
udnævnelse pá denne tid kan med rimelighed sammenlignes med proce-
duren for et norsk kongevalg. Den islandske biskop blev fprst udpeget,
derpá ‘kprinn’ og til slut viet, og den norske konge blev valgt, ‘tekinn’
og kronet. Og det er let at overbevise sig om, at det i praksis er utænke-
ligt, at Brandr skulle have náet at blive ‘kprinn’ og viet i lpbet af én og
samme sommer.
Siden Altinget i sommeren 999 skulle tinget f0rst m0de i hvad der
svarer til den sidste uge af juni. Selve altingssessionen varede i fjorten
dage, altsá en uge ind i juli máned, hvorefter man begyndte at forberede
hjemrejsen.23 F0rst ved den tid kunne Brandr skaffe sig skibslejlighed
og fá ordnet sin ret anselige ‘farareyrir’ beregnet pá mindst et árs ophold
i udlandet. Siden henstod selve rejsen fra Island til Norge, som i hvert
fald varede et par uger. To máneder til alt dette ville næppe være for
megen tid. Brandr kan sáledes muligvis være ankommet til Norge alle-
rede i begyndelsen af september; men det ville selv i sá fald være ret
utænkeligt, at ærkebiskop 0ystein skulle have fraveget gældende praksis
og viet Brandr pá sit glatte ansigt straks efter ankomsten fra Island.24
23 Se Aris íslendingabók, udg. v. J. Benediktsson (1968), s. 15. — Den nye og
senere m0detid for Altinget, som blev vedtaget i 998, blev f0rste gang praktiseret i
999 og bevirkede da at kong Olafs udsending fandt Altinget midt i sit arbejde. Var
dette indtruffet aret f0r, ville Altinget derimod have været ved at slutte og folk ved
at forberede hjemrejsen. Se heront Einarsdóttir, a. a., s. 77, 107, 126.
24 Brandr Saemundarson var den f0rste islandske biskop viet i Norge. Den nær-
mest foregáende bispevielse til Island var, da Klængr af Skálholt i 1152 blev viet
i Lund af ærkebiskop Eskil. Dette peger næppe i retning af, at oprettelsen af en
norsk kirkeprovins da skulle have ligget lige om hj0rnet, en omstændighed der
snarere synes at tale for áret 1153 for det norske ærkebispesædes oprettelse end det
nu foretrukne árstal 1152. — Efter oprettelsen af Nidaros kirkeprovins skulle Is-
land tilh0re denne; men landet havde pá grund af sin selvstændighed i begyndelsen
en vis særstilling inden for ærkebisped0mmet, ikke mindst takket være sit effektive
lovgivningsapparat. Alligevel koni den norske konge snart til ad bagd0ren at 0ve
indflydelse pá de islandske bispevielser. Den uafklarede regentsituation i Norge