Gripla - 01.01.1982, Blaðsíða 221

UTROSKABS HÆVN
217
verede hoved af sin elsker anbragt foran sig pá bordet en kort tid,
hvorefter det atter fjærnes. Motivet findes i indisk og arabisk litteratur
(Pancatantra og De fyrretyve vezirer) og i mange europæiske, se hen-
visningerne i kommentaren pp. 313-14 i Johs. Boltes udgave af Johs.
Paulis Schimpf und Ernst, cf. ndfr. p. 233. Det er uden tvivl fra fprst af
kommet fra orientalsk tradition.
Foruden den dræbte elsker, hvis hoved afhugges, rammer hævnen to
unge mænd: i sagaen og rimerne er de spnner af dronningen og hendes
elsker, og kongen lader deres ene 0je stikke ud; i de to andre kilder er
de den forurettede ægtemands broderspnner, som elskeren og hans
mænd har dræbt.
Herefter f0lger nu gennemgangen og udgivelserne af de fire texter:
1. JÓNS SAGA LEIKSVEINS
Jóns saga leiksveins1 er en af de mange islandske romaner fra senmid-
delalderen eller tiden op mod ca. 1600. I lighed med flere andre af
denne genre er den ikke overleveret pá pergament, men kun pá papir2
(af disse er det formentlig ældste dateret 1644). Den har aldrig været
udgivet pá tryk, men kunde sagtens fortjæne det.3
I denne saga indgár motivet med ‘hovedet pá bordet’ indeholdende
alle motivets led, men det indtager ingen fremtrædende plads, tvært-
imod forekommer det lidt akavet i sammenhængen. Det samme kan
1 Sagaen har i de ndfr. nævnte h&ndskrifter fplgende titler: ‘Saga litil af Ridd-
ara Vilkin og hanns Syne’ 174 (Árni Magnússon har tilftíjet: ‘Af Jone leikara’);
‘Æfintyri af Sine Eins Burgeis Jon ad nafne’ 588f (med en hánd fra 19. árh. er
tilfpjet: ‘af Jóni leikara’); ‘HieR Biriar Soguna Af Jone LejikjSuein’ 11; ‘Eitt æfin-
tijre Af Syne Eins Burgeis Jone Leiksueine ad Nafne’ 641; ‘Sagann Af Riddara
Jöne Leýksveine’ 840; ‘Saga af Jon Leiksveine’ 1172; ‘Sagann af Jóne Leiksveine’
1144. Sagaens helt hedder altsá hyppigst Jón ‘leiksveinn’ (som i rimerne); den
eneste autoritet for Jón ‘leikari’ er Árni Magnússon. Tilnavnet ‘leiksveinn’ for-
klares hverken i sagaen eller i rimerne, men synes at hentyde til Jóns og konge-
datterens leg under dynen, da de overraskes af ubudne gæster (cf. referatet ndfr.)
2 Derfor ikke medtaget i Late Medieval Icelandic Romances I-V, cf. forordet
i vol. I, p. vii, og nærv. afhdl. p. 216n.
3 En utrykt Ph.D.-dissertation ved Martin Soderback, lóns saga leikara, Chi-
cago 1949, 60 + 29 maskinskrevne sider, haves i Det arnamagnæanske instituts
hándbibliotek i fotokopi. Den indeholder afsnit om sagaens indhold, struktur, stil,
motiver og kilder, om h&ndskrifter uden for Island samt en udgave efter Papp. 8:o
nr. 17 med enkelte varianter fra AM 174 fol, AM 588f, 4°, AM 553e, 4° (kaldt
B, C og D).