Árbók Háskóla Íslands

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Árbók Háskóla Íslands - 01.01.1987, Qupperneq 31

Árbók Háskóla Íslands - 01.01.1987, Qupperneq 31
Ræður rektors Háskóla íslands 29 ans með hliðsjón af stöðu mála og nýjum áherslum í upplýsinga- og tækniþjóðfélagi nútímans. Slík endurskoðun á markmiðum og starfsemi háskólans ætti í fyrsta lagi að skerpa skilning kennara á æskilegum áherslum og breytingum í eigin starfi, í öðru lagi að vekja athygli á stöðnun og jafnvel vanræktum sviðum, ef slíkt er fyrir hendi, og í þriðja lagi að benda á nauðsyn- legar úrbætur í kennslu og aðstöðu til kennslu ef þurfa þykir. Ljóst er að þörf fyrir aukna menntun vex ört, og kröfur um bætta þjónustu á þessu sviði fara vaxandi. Aðsókn að öldunga- deildum framhaldsskólanna sýnir að menntunin er ekki lengur forréttindi unga fólksins. Eldri nemendur leita menntunar í vaxandi mæli, því með aukinni menntun fjölgar starfstækifærum og jafnframt tæki- færum til meiri lífsfyllingar. Háskólinn verður því að leita leiða til að mæta slíkum þörfum, þ.e. veita nemendum tækifæri til að stunda nám með starfi, veita tækifæri til að vera í hlutanámi þótt það taki tvöfalt lengri tíma. Þetta er aðeins eitt dæmi um þau mörgu verkefni sem bíða úrlausnar í dag. Kœru kandídatar! I dag takið þið við prófskírteini úr hendi deildarforseta og fáið formlega staðfest- ingu á því að hafa lokið háskólaprófi og hafa þar með náð mikilvægum áfanga í lífi ykkar. Háskóli íslands óskar ykkur og fjölskyld- um ykkar til hamingju með þennan árangur og þakkar ykkur samstarfið á liðnum árum. Þið sáuð hér áðan lýst kjöri heiðursdokt- ors þegar prófessor Jóni Sigtryggssyni var sýndur sá mesti sómi sem Háskóli íslands getur sýnt nokkrum manni, að sæma hann doktorsnafnbót í heiðursskyni. Sá sómi er verðskuldaður, og lýsti deildarforseti tann- læknadeildar því hvernig prófessor Jón Sig- tryggsson byggði upp tannlæknadeild, en það var mikið afrek við þær aðstæður sem þá voru fyrir hendi. Með því að nefna þetta nú vil ég vekja athygli ykkar á því, að lífið býður tækifæri til margs konar afreka. Sum eru unnin í kyrrþey, önnur verða að fréttaefni. Vett- vangurinn er breiður og viðfangsefnin eru mörg, en kröfurnar eru þær sömu þegar upp er staðið, að skila vel unnu verki. Tómas Guðmundsson skáld segir svo á einum stað í ljóðum sínum: Og enginn fær til æðri tignar hafist né öðlast dýrri rétt en þann að geta vænst af sjálfum sér og krafist, að saga landsins blessi hann. Jón Sigtryggsson prófessor hefur skilað vel unnu verki og getur verið ykkur fyrir- mynd, ásamt öðrum þeim brautryðjendum sem byggt hafa upp Háskóla Islands, — já, sem byggt hafa upp það þjóðfélag sem við nú njótum góðs af. Við njótum nú afrakst- urs þess erfiðis sem forverar okkar lögðu á sig til að búa okkur betri heim. Skáld æskunnar, ástar og vonar segir ennfremur: En kynslóð nýja til starfa kallar sá dagur, sem órisinn er. — Og nú er ykkar dagur að rísa. Ykkar bíða mikil ævintýri, þið munuð sækja á brattann, oft með storminn í fangið. Að leiðarlokum munuð þið ylja ykkur við minningarnar um sigra og ósigra, um gleði og sorgir, en þannig verður lífsins saga. Eitt af því sem menn vilja frekar gefa en þiggja eru ráð. Eg ætla samt að gefa þér nokkur ráð, kæri kandídat. Fyrsta ráðið er að vera heiðarlegur. Reyndu ekki að blekkja aðra og enn síður sjálfan þig. Heið- arleikinn veldur þér minnstum áhyggjum, minni streitu og kvíða og eykur veg þinn og traust í hvívetna. Annað ráðið er að vera vandvirkur, að
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176
Qupperneq 177
Qupperneq 178
Qupperneq 179
Qupperneq 180
Qupperneq 181
Qupperneq 182
Qupperneq 183
Qupperneq 184
Qupperneq 185
Qupperneq 186
Qupperneq 187
Qupperneq 188
Qupperneq 189
Qupperneq 190
Qupperneq 191
Qupperneq 192
Qupperneq 193
Qupperneq 194
Qupperneq 195
Qupperneq 196
Qupperneq 197
Qupperneq 198
Qupperneq 199
Qupperneq 200
Qupperneq 201
Qupperneq 202
Qupperneq 203
Qupperneq 204
Qupperneq 205
Qupperneq 206
Qupperneq 207
Qupperneq 208
Qupperneq 209
Qupperneq 210
Qupperneq 211
Qupperneq 212
Qupperneq 213
Qupperneq 214
Qupperneq 215
Qupperneq 216
Qupperneq 217
Qupperneq 218
Qupperneq 219
Qupperneq 220
Qupperneq 221
Qupperneq 222
Qupperneq 223
Qupperneq 224
Qupperneq 225
Qupperneq 226
Qupperneq 227
Qupperneq 228
Qupperneq 229
Qupperneq 230
Qupperneq 231
Qupperneq 232
Qupperneq 233
Qupperneq 234
Qupperneq 235
Qupperneq 236
Qupperneq 237
Qupperneq 238
Qupperneq 239
Qupperneq 240
Qupperneq 241
Qupperneq 242
Qupperneq 243
Qupperneq 244
Qupperneq 245
Qupperneq 246
Qupperneq 247
Qupperneq 248
Qupperneq 249
Qupperneq 250
Qupperneq 251
Qupperneq 252
Qupperneq 253
Qupperneq 254
Qupperneq 255
Qupperneq 256
Qupperneq 257
Qupperneq 258
Qupperneq 259
Qupperneq 260
Qupperneq 261
Qupperneq 262
Qupperneq 263
Qupperneq 264
Qupperneq 265
Qupperneq 266
Qupperneq 267
Qupperneq 268
Qupperneq 269
Qupperneq 270
Qupperneq 271
Qupperneq 272
Qupperneq 273
Qupperneq 274
Qupperneq 275
Qupperneq 276
Qupperneq 277
Qupperneq 278
Qupperneq 279
Qupperneq 280
Qupperneq 281
Qupperneq 282
Qupperneq 283
Qupperneq 284
Qupperneq 285
Qupperneq 286
Qupperneq 287
Qupperneq 288
Qupperneq 289
Qupperneq 290
Qupperneq 291
Qupperneq 292
Qupperneq 293
Qupperneq 294
Qupperneq 295
Qupperneq 296
Qupperneq 297
Qupperneq 298
Qupperneq 299
Qupperneq 300
Qupperneq 301
Qupperneq 302
Qupperneq 303
Qupperneq 304
Qupperneq 305
Qupperneq 306
Qupperneq 307
Qupperneq 308
Qupperneq 309
Qupperneq 310
Qupperneq 311
Qupperneq 312
Qupperneq 313
Qupperneq 314
Qupperneq 315
Qupperneq 316

x

Árbók Háskóla Íslands

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Árbók Háskóla Íslands
https://timarit.is/publication/588

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.