Saga - 1962, Qupperneq 3

)}Friehederœdel, men... altjor meget misbrugt"
(úr Ólafur Olavius: Oekonomisk Reise)
Samtímis birtingu Atla eftir Björn í Sauðlauksdal kannaði ann-
ar Vestfirðingur, Ólafur Olavius, atvinnuskilyrði hinna kaldari hér-
a®a lands og reit um þau mikla bók: Oeconomisk Reise . . . I—II,
bh. 1780. Þá fyrir móðuharðindin vildu menn finna auknum mann-
Jólda jarðnæði, og hann nafngreinir yfir 650 eyðibýli frá Arnar-
„fi n°rður um og suður til Lónsheiðar (ísaf. 76, Strand. 36, Hún.
> Skag. 1Q7( Eyf. 90, Þing. 103, Múl. báðar 176). Ráð sín og rök
Um Midler til öde Gaardea Optagelse setur hann fram á ýmsum stöð-
UDl’ og birtist hér aðeins sýnishornið 163. kap., sem varðar eyðibýli
°8 húsatimbur í Nordersyssel (Þingeyjarsýslum):
Forestaaende Gaarde, ja vel fleere, som en nöiere Rand-
f.agning vil kunne opdage, savner da dette Herred, og til-
a^e deres Opsiddere, hvilke det havde kundet give nok
a bestille baade til Lands og Vands. Klager over Folke-
mangelen ere uophörlige i Landet; men hvi bliver man da
e at ödelægge Boeligerne Aar efter andet, da enhver vel
^ seer, at dette er ikke Maaden at skaffe Folk til Veie?
. arden Eyde paa Langenæsset har til Exempel uimod-
Slgelig meget meere Græsning, end Opsidderen kan bruge,
dog skulde Hjaleien Eydessel lægges öde i Aaret 1775,
la fene fordi Hovedbonden fik det Indfald, ikke at ville
böv ^enS <^1>siclcler blive. Friehed er ædel, men den be-
kr er <~*l>srS‘b, om den ikke skal blive alt for meget mis-
v synes ellers at være en större Skade for Land-
Va Senel' 1 Island, end man i en Hast kan troe, at Blodfor-
,e og Slægtninger ikke saa jævnlig, som det var at
men h ^e^°e een og den samme Gaard efter hverandre,
mtet Snarer’ %esom de verdslige Betienter selv, fast
ssett ^Vende Sted; thi om end nogen havde Mod paa at
e en Gaard i Stand, saa bliver saadan Lyst dog let