Úrval - 01.11.1962, Qupperneq 98

Úrval - 01.11.1962, Qupperneq 98
114 ÚRVAL Suður-Ástralíu (1930) og einnig £ Norðursvæði (N.-Territary). Ópal- beltið, ef svo mætti að orði komast, fylgir hinu jarðfræðilega gamla landi meðfram eyðimörkinni I miðju landsins, hinum dauða hluta Ástralíu, eins og hún er stundum nefnd. IIVAÐ ÓPALL ER. Ópalar eru frábrugðnir öðrum gimsteinum og eðalsteinum. Þeir eru ekki krystallar, heldur eru þeir storkin kfsílleðja og innihalda fáein prósent af vatni. — Ópalar teljast til kvartsteina og eru myndaðir af kísilsýruanhydriti, eins og þeir, auk vatnsins (SiÓ2 4- n H=0, n táknar að vatnsinnihaldið er mis- munandi). — Þegar leðjan storkn- aði, mynduðust í henni ótal sprung- ur. Smám saman fylltust svo sprungurnar af kísil og vatni í mismunandi hlutföllum og af mis- munandi þéttleika. Þessar ótelj- andi örsmáu sprungur hafa ekki ósvipuð áhrif á ijós og sápufroða, og þær valda þessum glitrandi lit- brigðum. Áströisicu ópalarnir skjóta stund- um marglitum ljósörvum, svo að maður fær jafnvel ofbirtu í augun, eliegar þeir blika eins og stjörnur, og líka er það til, að þeir sendi frá sér milda glampa, síkvika og gáskafulia. Litbrigði þessarar teg- undar eru hvft, gul og bláhvít, með ýmsum blæbrigðum. Frá eldópaln- um stafar skær-appelsínugulu eða rauðu ljósbroti. Fegurstur allra er samt hinn óviðjafnanlegi svarti ópall. Kolsvartur sem hann er, er hann uppspretta hinna dásamleg- ustu og skærustu litbrigða, tindr- andi og síbreytilegra. Finnist ein- hverjum nafnið ekki eiga sem bezt við, þyki það e.t.v. minna frekar á kolamola en dásamiegan gimstein, þá er bezt að sá sem nafnið valdi fá að komast að með sína skýringu. Þessi maður er T. C. Wollaston, frægur ástralskur ó- paiakaupmaður. ITann segir svo: „ ... Þar sem ég nú var guðfaðir við skírnina, þá finn ég mig skyld- an að réttlæta nafngiftina. Sjálft efnið í venjulegum ópal er næstum litlaust, dálítið mjólkurlitt, eða ör- lítið gulllitað eins og í ópölunum frá Drottningariandi. Þetta þýðir, að væru þeir með einhverjum hætti sviptir þessum dansandi litbrigð- um sínum, yrði ekki annað eftir en ljósleitur eða hvítur steinmoli. Nú jæja, væri farið eins að með svartan ópai, mundi við okkur blasa kolsvartur steinmoii. Það var bráðnauðsynlegt að greina skýrt milli þessa nýfundna ópals og hinna, sem þekktir höfðu verið um aldaraðir, og þar sem hér var óve- fengjanlega um ópal að ræða, og það fór ekki milli mála að hann var gerður úr svörtu efni, þá virt- ist liggja í augum uppi að hárrétt
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172
Qupperneq 173
Qupperneq 174
Qupperneq 175
Qupperneq 176

x

Úrval

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Úrval
https://timarit.is/publication/1841

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.