Úrval - 01.04.1964, Qupperneq 15

Úrval - 01.04.1964, Qupperneq 15
NÝ LEIT AÐ UPPSPRETTU EILÍFRAK ÆSKU Selye rak augun í fyrstu glæt- una, sem leiddi til þessarar kenningar, árið 1927, þegar hann enn var læknastúdent við þýzka háskólann í Prag í Tékkóslóva- kíu. Hann var þá að brjóta lieil- ann um hið mikilvæga hlutverk kalksins i líkamanum. Það var allt í Iagi með kalkið, á meðan það var kyrrt í sínum höfuð- stöðvum, beinunum. En hvers vegna var það að flytja sig á aðra staði og valda þar vandræð- um, sjúkdómum og dauða? Axl- arliðir knattleikara og fiðluleik- ara urðu stirðir, slagæðar kölk- uðu og jafnvel stífluðust, bráð- nauðsynlegur nýrnavefur eyði- lagðist og loftrými lungnanna þrengdist. D-fjörefnið var þá nýfundið, og vitað var að það stjórnaði að miklu leyti kalkefnaskipt- unum. Hvað skyldi gerast, hugs- aði Selye, el' rottum væri gefn- ir daglega mjög stórir skammtar af þessu fjörefni? Hvaða áhrif skyldi það hafa á kalkforðann? Selye útvegaði sér hóp af rott- um og hóf daglegar innspýtingar af fjörefninu. Þegar rotturnar voru krufðar að lokum blasti við lærdóms- rík sjón. Hjörtu þeirra, nýru, lungu og önnur innvortis líffæri, voru svo hlaðin kalki, að þau voru á góðri leið að verða að grjóti! Fimm árum siðar, er Selye vann við John Hopkins-lækna- skólann í Baltimore sem Rocke- feller-styrkþegi, tók Selye fyrir aðra spurningu. Hvað mundi gerast ef spýtt væri í rottur vaka parathyroidkirtils (litlir kirtiar bak við skjaldkirtilinn), •en hann tekur, eins og D-fjör- efnið, mikinn þátt í efnaskiptum kalks í líkamanum? Þær tilraun- ir bættu nýjum kafla við Prag- tilraunirnar með D-fjörefni: i húð rottanna mynduðust kalk- i)lettir, þ. á. m. grjótharðir blett- ir ofan á hálsi þeirra. Hvernig stóð á því? Selye sló þessu rannsóknar- efni á frest, er hann tók við kennslu í Mc GiII-læknaskólan- um, og síðar við forstöðu rann- sóknardeildar i læknisfræði við háskólann í Montreal. Næstu 25 árin fóru öll i það, að fullkomna „stress“-kenninguna hans. En hann gleymdi aldrei gömlu ráð- gátunni um kölkuðu rotturnar. Og árið 1900 var hann svo tilbúinn að taka til við hana aftur. í starfsliði hans voru tíu doktorar í heimspeki og læknis- fræði, þar á meðai vísindamenn frá Argentínu, Tékkóslóvakiu, 'Bandaríkjunum, Ítalíu, Indlandi og Belgíu. Hann kallaði þá nú fyrir sig og skýrði þeim frá hug- myndum sínum. Sú skýring á þessari kalk-
Qupperneq 1
Qupperneq 2
Qupperneq 3
Qupperneq 4
Qupperneq 5
Qupperneq 6
Qupperneq 7
Qupperneq 8
Qupperneq 9
Qupperneq 10
Qupperneq 11
Qupperneq 12
Qupperneq 13
Qupperneq 14
Qupperneq 15
Qupperneq 16
Qupperneq 17
Qupperneq 18
Qupperneq 19
Qupperneq 20
Qupperneq 21
Qupperneq 22
Qupperneq 23
Qupperneq 24
Qupperneq 25
Qupperneq 26
Qupperneq 27
Qupperneq 28
Qupperneq 29
Qupperneq 30
Qupperneq 31
Qupperneq 32
Qupperneq 33
Qupperneq 34
Qupperneq 35
Qupperneq 36
Qupperneq 37
Qupperneq 38
Qupperneq 39
Qupperneq 40
Qupperneq 41
Qupperneq 42
Qupperneq 43
Qupperneq 44
Qupperneq 45
Qupperneq 46
Qupperneq 47
Qupperneq 48
Qupperneq 49
Qupperneq 50
Qupperneq 51
Qupperneq 52
Qupperneq 53
Qupperneq 54
Qupperneq 55
Qupperneq 56
Qupperneq 57
Qupperneq 58
Qupperneq 59
Qupperneq 60
Qupperneq 61
Qupperneq 62
Qupperneq 63
Qupperneq 64
Qupperneq 65
Qupperneq 66
Qupperneq 67
Qupperneq 68
Qupperneq 69
Qupperneq 70
Qupperneq 71
Qupperneq 72
Qupperneq 73
Qupperneq 74
Qupperneq 75
Qupperneq 76
Qupperneq 77
Qupperneq 78
Qupperneq 79
Qupperneq 80
Qupperneq 81
Qupperneq 82
Qupperneq 83
Qupperneq 84
Qupperneq 85
Qupperneq 86
Qupperneq 87
Qupperneq 88
Qupperneq 89
Qupperneq 90
Qupperneq 91
Qupperneq 92
Qupperneq 93
Qupperneq 94
Qupperneq 95
Qupperneq 96
Qupperneq 97
Qupperneq 98
Qupperneq 99
Qupperneq 100
Qupperneq 101
Qupperneq 102
Qupperneq 103
Qupperneq 104
Qupperneq 105
Qupperneq 106
Qupperneq 107
Qupperneq 108
Qupperneq 109
Qupperneq 110
Qupperneq 111
Qupperneq 112
Qupperneq 113
Qupperneq 114
Qupperneq 115
Qupperneq 116
Qupperneq 117
Qupperneq 118
Qupperneq 119
Qupperneq 120
Qupperneq 121
Qupperneq 122
Qupperneq 123
Qupperneq 124
Qupperneq 125
Qupperneq 126
Qupperneq 127
Qupperneq 128
Qupperneq 129
Qupperneq 130
Qupperneq 131
Qupperneq 132
Qupperneq 133
Qupperneq 134
Qupperneq 135
Qupperneq 136
Qupperneq 137
Qupperneq 138
Qupperneq 139
Qupperneq 140
Qupperneq 141
Qupperneq 142
Qupperneq 143
Qupperneq 144
Qupperneq 145
Qupperneq 146
Qupperneq 147
Qupperneq 148
Qupperneq 149
Qupperneq 150
Qupperneq 151
Qupperneq 152
Qupperneq 153
Qupperneq 154
Qupperneq 155
Qupperneq 156
Qupperneq 157
Qupperneq 158
Qupperneq 159
Qupperneq 160
Qupperneq 161
Qupperneq 162
Qupperneq 163
Qupperneq 164
Qupperneq 165
Qupperneq 166
Qupperneq 167
Qupperneq 168
Qupperneq 169
Qupperneq 170
Qupperneq 171
Qupperneq 172

x

Úrval

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Úrval
https://timarit.is/publication/1841

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.